Året 2013 gik på hæld og vi skriver nu 2014, men hvor blev december af??

December over and out…

2013 sluttede før jeg fik set mig om, efter det lidt uventet kejsersnit og masser af begrænsninger ift. hvad jeg kunne og måtte rent fysisk så gik december før jeg fik blinket med øjnene.

Jeg havde ellers masser af idéer om, hvad jeg ville nå i december. Det blev en noget anderledes måned, ikke dårlig, men meget rolig og jeg brugte meget tid hjemme. Julegaverne blev købt/ordnet tæt på jul og ved hjælp af internet og venner (tak for kørsel og slæb Pia & René).

Da jeg ikke måtte kører bil, pga. kejsersnittet som helst skulle have så meget ro som muligt, trådte min kære mand til og måtte køre frem og tilbage + handle mv. – tror ikke han har kørt så meget bil de resterende 11 mdr, som han gjorde i december. Så nu han godt irriteret over cyprioternes kørsel generelt. Og igen, tusind tak til Louise og Pia/Per for at hente Mikkeline af og til, så hun ikke fik så lange dage.

Begrænsinger

Heldigvis fik vi besøg af Mortens forældre sidst i november og en uge frem – de var en kæmpe hjælp og det var dejligt at hygge med dem på to-mands-hånd.

Følte virkelig jeg var invalid, da jeg ikke måtte gøre ret meget – og til info – så hader jeg ikke at måtte gøre ting selv – noget så simpelt som at flytte en stol kunne mærkes i arret – det er heldigvis ikke tilfældet længere og jeg føler mig næsten 100% igen.

Var også følelsesmæssig berørt af situationen, da jeg ikke måtte løfte mere end Jamies vægt. Så det at tage Mikkeline op og give hende et kæmpe kram var ikke det mest naturlige mere, så der måtte en lille tudetur til – derudover var maveskinnet også rigtig ømt pga. arret – så al berøring føltes ubehageligt eller gjorde lidt ondt!

Mikkeline er heldigvis rigtig glad for sin lillebror – men dermed ikke sagt, at hun ikke skulle prøve grænser af over for sin mor, som hun hurtigt fandt ud af, ikke måtte løfte hende og dermed ikke så let kunne sætte hende i time-out.

Rengøring

Morten har i over et år plaget mig om at finde en rengøringsdame. Det blev så aktuelt, da jeg ikke selv måtte gøre rent og Morten ihvertfald ikke er typen som gør meget rent, udover en enkelt støvsugning i ny og næ.

Så nu har vi én, som kommer en gang om ugen og gør rent – faktisk dejligt ikke at skulle tænke på den grove rengøring i løbet af ugen. Jeg kan koncentrere mig om Jamie, samtidig med jeg får tid til at arbejde i de huller der end måtte opstå.

Jul & Nytår

Med decemer hører sig som sagt også jul og nytår. I år havde vi valgt at blive på Cypern og fejre jul med nogle venner. Pia (som er en fantastisk kok) stod for julemaden, som blev indtaget i hendes restaurant “Viking”. Her var der god plads til os alle (16 stk. inkl. 3 russere) og en hyggelig stemning.

Den stod på and og flæskesteg og hvad dertil hører – efterfulgt af ris á la mande:) Dog ingen mandel til Madsen-familien i år.

Efter maden stod den på dansen om træet og julesalmer – afsluttet af ‘nu det jul igen’ og løben rundt i restauranten – og self. GAVER… Mikkeline, som den yngste (Jamie tæller ikke med), fik den største bunke gaver – så bilen var godt fyldt både ud og hjem fra aftenen.

D. 28 december kom mine forældre på besøg og var her til at hoppe ind i det nye år med os. Vi havde en fantastisk uge sammen, som bare fløj af sted. Mikkeline var også ked af det, da de var rejst – heldigvis gik der kun en dag inden børnehaven atter kaldte og hun kunne komme ud og brænde energi af.

Nytårsaften foregik lige som juleaften på restaurant Viking – her fik vi en 4 retters menu (inkl. natsuppe). Vi havde en hyggelig aften, min sluttede kl. 4 efter 2x hjemkørsel + nat amning! Heldigvis valgte begge børn at sove længe, så fik da 6 timers søvn.

Kl. 00.00 hoppede vi ind i det nye år til lyden af rådhusklokkerne – derpå stod den på nytårs-sang – både den danske og engelske (der var også nogle englændere og fejre nytår)

Hernede er fyrværkeri forbudt ( bortset fra kanonslag til påske) – så vi hev i hundepropper (som mine forældre havde haft med) og der blev brændt stjernekastere af – det var nok det vildeste og tætteste vi kom på fyrværkeri.

Nytårsdag var vi (alle minus Morten) nede ved vandet og gå en tur samt nyde det gode vejr.

Høsttid

  Så det snart høsttid igen… igen i år bærer vores appelsintræ frugt og det hele 4 appelsiner…

De får lige lov at hænge lidt længere, men så skal de også spises!

Kænguruhop

Det er åbenbart farligt at låne bilen ud til sin mand (ja ja, ved godt det egentlig er hans bil)! Da jeg endelige måtte køre igen, oplevede jeg, at den lavede kænguruhop – og nej ikke en fejl 40 – vi har automatgear!

Det viser sig, at vores kære bil af og til vælger kun at køre på 2 cylindere og ikke 4! Noget man skal undgå, hvis man skal hjem fra havnen og op ad en stejl bakke fuldt læsset… cylinderne bliver meget varme og damper!

Mekanikeren lånte bilen og self. var der ingen fejl mens han havde den, så næste gang den hopper, skal den afsted og have målt fejlen. Men det vist en dyr dims, som skal udskiftes!

Baby-update

Hvad angår baby Jamie, så trives han rigtig godt. Han spiser, sover og laver stort…

Han er en rigtig rolig dreng, der kun brokker sig når han er sulten eller har en bøvs på tværs. Han har heldigvis en god søvnrytme, så jeg får sovet ok de fleste nætter (afbrudt af 1-2 gange amning) Mikkeline vækker mig dog også af og til, men hun er Mortens ansvarsområde – så når hun giver lyd fra sig er det Morten der må ud af sengen 😉 (Mikekline døjer med vokseværk i disse dage, så det er næsten hver nat han må op).

Var til 6 uger undersøgelse med Jamie i dag, han vejer nu 4780 g og måler 54,7 cm (han var 3100 g og 48,5 cm ved fødsel).

Det var også først i dag d. 10. januar at han tabte navlesnorren. Var ellers til en børnekirurg i onsdages for at få den skåret af, men da den ikke var betændt, blev vi enige om at lade den sidde og se tiden an. Dog lidt pudsigt at den faldt af da jeg tog bleen af ham ved børnelægen i dag – men så kunne han lige rense navlen og tjekke den så ok ud.

Lidt blandede billeder…

Det var hvad jeg havde at fortælle & vise i denne omgang…

Rigtig godt nytår til jer alle – vi glæder os til at se så mange som muligt af jer i 2014!

/Lotte

Jamie Sembach Madsen

Så kom den længe ventet familieforøgelse. Den 27-11-13 kom vores baby Jamie til verden – men før jeg når til selve fødselen og dens forløb her på Cypern, så lidt om de sidste par uger op til de magiske 40+0.

Lægebesøg, lægebesøg og lægebesøg

De sidste 3 uger før termin var jeg ugentlige til tjek hos min gynækolog, som tjekkede vækst og trivsel af den lille – ja – det er noget oftere end i Danmark!

Et typisk besøg indebar besøg på 2 sal (fødeafdelingen), hvor jeg fik tjekket blodtryk, vægt og urin. Derpå ned i stuen til gynækologisk afdeling, hvor jeg blev undersøgt (scannet) og fik en snak med lægen, om hvordan det gik.

Ved sidste besøg (39+5) skulle jeg også have lavet en CTG (måling af barnets vejrtrækning og evt. veer), jeg fik målt min hjertelyd/rytme og sidst men ikke mindst, så skulle jeg have taget en blodprøve.

Alt dette fordi man hernede ikke altid venter til barnet selv vil ud – jeg vidste godt de ville sætte mig igang, hvis jeg ikke selv gik i fødsel til termin, men han havde dog nævnt, at de gerne lod en gå lidt over tid. Det blev dog ikke tilfældet – for den mandag fik jeg at vide, at han gerne ville se mig til igangsætning på selve terminsdagen.

I dagene op til mandag og efter lægebesøget havde jeg haft en del plukveer – så til tider tænkte jeg, at jeg kunne gå i fødsel any moment – det skete bare ikke!

Jeg havde også gjort klart for min læge, at jeg ville have en normal fødsel, medmindre der var risiko forbundet med det.

De næste afsnit omhandler min oplevelse med fødselen – hvis du er sart, kan det være en god idé ikke at læse dette.

Fødsel og akut kejsersnit

Vi blev bedt om at møde op og indskrive os selv kl. 6.30 onsdag d. 27.11.13. Jeg skulle være fastende fra aftenen før.

Derpå gik vi op til 2. sal, hvor vi blev taget godt imod af personalet. Jeg fik henvist mit værelse (vi havde valgt enkelstue) og derpå bedt om at hoppe i noget tøj, som jeg gerne ville føde i/have på under igangsætningen.

I modsætning til Danmark – hvor man oftest først prøver med en stikpiller, der skal modne livmoderhalsen, så er den foretrukne metode hernede ve-drop.

Jeg blev barberet og gynækologisk undersøgt – det blev konstateret at jeg allerede var 1 finger åbn! Sweet tænkte jeg, så kan det forhåbentlig ikke tage så langt tid!

Traven

Derpå blev ve-droppet monteret og jeg blev sat til at trave gangene tynde – jeg må have lignet en gammel dame iført morgenkåbe og stativ med drop. Jeg travede så i 3 timer- og veerne begyndte da også – derpå kom min gynækolog og ville tjekke mig – han kunne så konstatere at alt var gået lig modsat – min livmoderhals havde trukket sig op og bagud… hmm tænkte jeg…

Så blev jeg sat til at trave videre – og endte med fuld dosis ve-stimulans – men lige meget hjalp det – veerne blev ikke kraftigere. Så ved næste tjek var status det samme. Min gynækolog sagde, at det kunne være tegn på, at kroppe ville fortælle os noget, evt. at navlesnoren var kort eller lignende!

Jeg fik så lov til at hvile mig lidt – så kom der også regelmæssige veer – ikke kraftige kraftige – men hver 3-5 min – yes tænkte jeg, nu sker der forhåbentlig noget…

Vandafgang eller….

Da kl. var 15.55 gik vandet – troede jeg- undrede mig dog over, at veerne ikke blev kraftigere – de stoppede derimod – og ved nærmere gynækologisk undersøgelse viste det sig, at det var hinden omkring fosterhinden der var sprunget og noget af moderkagen havde revet sig løs – der kom klumper af blod – så min læge turde ikke løbe nogen risiko.

Vi snakkede hurtig om forløbet kejsersnit – og jeg valgt at få rygmarvsbedøvelse, så jeg kunne være vågen under operationen og se den lille med det samme.

Mens jeg blev klargjort – fik operationstøj på, sat kateter op mv. gjorde et lægehold klar nede på operationsstuen.

Operationen

Jeg blev trillet af sted og ned til lægerne – må dog indrømme at jeg syntes det var sindsygt koldt inde på operationsstuen – så begyndte at fryse lidt.

Fik vist talt til 3 læger og 2 assistenter – der var en god stemning på stuen – og min narkoselæge var smilende og glad. Kort tid efter jeg var blevet bedøvet faldt mit blodtryk (hvilket er normalt) – jeg kunne selv følge med på skærmen – følte lidt jeg skulle besvime – så narkoselægen og jeg lavede dybe vejrtrækninger – jeg ville jo gerne være vågen når de fik den lille ud.

Ved ikke hvor ofte man faktisk griner under en operation – men det var en hyggelig narkoselæge og vi fik snakket og grinet .

Jeg kunne mærke der blev arbejdet med min krop, men ingen smerter – og pludselig kunne jeg høre babygråd- kl. 16.47 – kort derefter fik jeg vist ham frem – han blev taget ind i et tilstødende lokale til undersøgelse og påklædning – jeg kunne stadig høre ham græde og lidt efter kom de ud med ham, så jeg kunne kysse ham.

Han blev taget ud til Morten, som pænt måtte vente uden for operationsafsnittet.

Tatovering

Mens de to andre læger gjorde deres arbejde færdig, fik jeg mig også en snak med ham der assisterede min læge – det ene emne var tatoveringer. Til dem der ikke ved det, så har jeg en lille tatovering i lysken – ” vi har reddet din tatovering” sagde han – og så fortalte han mig at han ikke brød sig om alle de fodboldspillere, der havde tatoveringer hele vejen ned ad armen.

Efterforløb

Jeg havde gjort det klart fra staten, at jeg selv ville amme og ikke have de gav flaske. Et ønske der blev opfyldt! Jeg ammer fuldt ud, mælken er løbet til og vi har en sund og rolig dreng med meget god appetit!

På trods af 80% følelsesløshed, så blev Jamie lagt til brystet kort tid efter jeg kom tilbage på min stue og de havde gjort mig klar.

Lidt underligt ikke at kunne mærke sin krop fra brystkassen og ned – og samtidig kunne se dem bevæge ens ben op og ned.

Det var først i løbet af natten at følelsen langsomt kom tilbage – og jeg fandt ud af, at min venstre fod var fastklemt mellem madras og dyne – hvilket resulterede i en kæmpe vabel på den ene hæl!

Drop, fasten og prutter

Jeg skulle beholde mit drop i, indtil jeg havde pruttet – noget der først skete fredag – så fra tirsdag aften til fredag aften var jeg fastende – noget en ellers meget madglad Lotte ikke syntes om! Onsdag var dagen med mest sultfølelse – derpå var det ok.

Jeg fik også først fjernet droppet efter første måltid fredag aften. Indtil da, måtte jeg pænt trave rundt med stativet ved hånden:)

Efterveer + op og gå

Den første nat var jeg plaget at mange efterveer – så bad om smertestillende så jeg kunne sove lidt. Generelt sov jeg elendigt de dage jeg var indlagt – maks. 3 timer i træk – fik afsindigt ondt i rygge og kunne kun ligge på ryggen.

Om torsdagen – dagen derpå – skulle jeg så op og stå og gå for første gang – av av…

Syntes bestemt ikke det var behageligt at gå rundt – men jo mere bevægelse jo bedre for helingen. Heldigvis skulle jeg jo gå rundt med dropstativet – så havde en hjælpende hånd… igen lignede jeg en gammel dame med gangproblemer.

Kunne se på dem der bevidst havde valgt kejsersnit, at de var mere frie til at gå rund end jeg – så der var håb forude:)

Hver dag blev det bedre og mindre smertefyldt – havde også læst at tredjedagen var dagen, hvor det blev bedre!

I dag, en uge efter, gør det storset ikke ondt mere og jeg kan ligge på siden + komme ud ad sengen uden det gør ondt. Er dog stadig lidt øm ovenover arret. Var også lige på vægten og målte mig om livet – der er allerede røget 13 kg og 10 cm i omk. om livet – kom ikke og sige at fødsel ikke er effektiv slankekur;)

Nursery

Jeg havde ellers svoret, at jeg ville have Jamie inde på mit værelse hele tiden, men med min begrænset bevægelighed, var det faktisk rart at have hjælpende hænder – kan kun rose alle jordmødrene på afdelingen. Hvis jeg ville have ham hos mig, så kom de med ham – ellers hentede de mig når det var “spisetid”. De var også meget behjælpelige med at få amningen til at fungere.

Det var dog først lørdag, at jeg skiftede den første ble selv!

Børnelægen kom 2 gange dagligt og efterså Jamie – han gylpede lidt i begyndelsen – noget der åbenbart ikke er helt så normalt hernede – jeg tog det nu meget roligt – da Mikkeline nok var stormester i at gylpe! Men det har vi fået styr på, så lægen er rolig:)

Vi skal til første eftertjek på lørdag – så må vi se, hvor meget han har taget på – syntes godt nok han er god til at spise…

Begrænsninger og guidelines

Nå, men pga. kejsersnit, så har jeg forbud mod at løfte noget tungere end ham den første måned – så det er perfekt timing at svigerfamilien er på besøg – de er virkelig en stor hjælp.

Jeg har også forbud mod at køre bil 1 måned – sagde dog at det var lidt langt tid – så måske jeg får grønt lys før – så længe jeg lover ikke at have noget der presser på arret. Nu må vi se, hvad han siger i morgen, når jeg skal have fjernet sting. Vil jo gerne undgå et grimt ar og at arret springer op.

Ellers fik vi at vide, at barnet helst skal blive hjemme og indedøre de første 40 dage – der må ikke være planter og dyr i samme rum som ham, der skal være en konstant temperatur og så ikke for mange besøgende, da de kan bringe bakterier ind i hjemmet…

Nå, men heldigvis ser både Morten og jeg på disse formaninger som guidelines  – han er jo ikke lavet af glas… Og Mikkeline er nok den der kommer hjem med flest baktusser  fra børnehaven!

Ingen sex

Jeg fik også at vide, at vi ikke måtte have sex før jeg havde haft min første menstruation – der måtte jeg protestere igen – sidste gang gik der 7 mdr! Han ændrede så sin afgrænsning til efter 8 ugers undersøgelse og belærte mig om, at amning ikke er beskyttelse! Det siger lidt om, hvor lidt oplyste befolkningen er på det område her på Cypern.

Hjemme igen

Vi er nu hjemme igen og jeg bliver stærkere dag for dag – er dog lidt rastløs ift. at jeg ikke må noget – har svært ved at sidde stille – men husker mig selv på, at det vigtigt ift. arret og helingen!

Mikkeline er så stolt og sød – hun har god forståelse for at jeg ikke må løfte hende – det hjælper også at hun kan se der er blevet skåret i mig.

Jamie er allerede ved at komme ind i en fast rytme – bortset fra første nat hjemme, hvor han hold mig vågen i 4 timer!

Kort fortalt – vi har det godt & og jeg har kun positivt at fortælle om hele forløbet – har følt mig i trygge hænder hele vejen!

Jeg vil slutte min roman med nogle billeder:

Ja, nu tænker i nok, sikke de spamer os i dag og har hende Lotte ikke andet at give sig til end at poste endnu et indlæg!

Faktisk ikke – der er ro på arbejdsfronten, så derfor har jeg tænkt mig at fortælle lidt om, hvordan det er at være gravid på Cypern.

Familieforøgelse & vejen dertil…

Udover at jeg ikke føler det er anderledes at være gravid her anden gang (bortset fra en kæmpe sult og lidt mere træthed), så er måden, hvorpå man følges af en læge/jordmoder/gynækolog mv. noget anderledet.

I Danmark går man til lægen, så snart man finder ud af, at der er to streger på pinden. Lægen bekræfter/afkræfter dette og så puttes du ind i systemet og får oprettet en vandrejournal, som du så skal medbringe til hvert tjek ved hhv. egen læge og jordemoder. Det er ligesom dem der tager dig under sine vinger og holder øje med dig. I uge 12 og 20 tilbydes du så en scanning, hvor hhv. nakkefolden måles og der tjekkes for misdannelser.

På Cypern går man til lægen, bliver derpå henvist til en gynækolog eller man kan vælge at tage op på General Hospital – det er billigere, men man skal også vente lidt længere ved hver konsultation. Jeg blev henvist til en gynækolog på et kvindecenter, der ligger i forlængelse af et hospital.

Allerede ved første besøg stod den på fuld gynækologisk undersøgelse og scanning af livmoderen (indefra). (billed ca. uge 4)

Han skulle også lige høre, hvornår jeg sidst havde fået taget en prøve for celleforandringer – da det åbentbart er noget de går hvert år hernede. Heldigvis havde jeg, inden vi flyttede fra DK fået taget en prøve, så det må vente til efter fødselen. I Danmark er det også kun hver 2-3 år en sådan test tages.

Der blev heller ikke oprettet nogen papirjournal, da man hernede kun kommer til gynækologen, som så følger dig hele vejen og du kan så ringe til ham dag og nat, i tilfælde af, at der skulle ske noget.

Næste besøg var så i uge 7 ca, her ville han lige høre, om der var hjertelyd, så igen op på briksen (uden gynækologisk undersøgelse) og så blev jeg atter scannet indefra, hvor han så (heldigvis) kunne måle hjertet slå Det jo altid rart, selvom det var lidt surealistisk, at noget som bare var en klump på skærmen (ca 1 cm) havde hjertelyd.

Næste møde med gynækolog Dr. Phillipos blev omk. uge 10 (ca 3cm fra hoved til hale).

Da jeg havde en ret lang cyklus inden jeg blev gravid, var han ikke helt sikker på, hvor langt henne i graviditeten jeg var, og han skød også en lille uge ved siden af, ikke da det gør den store forskel.

I uge 12 blev jeg så tilbudt en nakkefoldsscanning ved en af de andre læger på klinikken,
som har det udstyr, der normalt bruges til uge 12 og 20 scanninger, de andre scanningsmaskiner er ikke lige så “stærke” som den. Min termin ligger lige omkring 1. december, så ingen dansk jul til familien Madsen i år, vi bliver hernede og slapper af.

Ikke mindre end 5 dage efter var jeg så atter på besøg hos min egen gynækolog igen, han ville lige snakke om resultaterne af den blodprøve, som jeg fik foretaget i forbindelse med nakkefoldsscanningen. (billed nedenfor uge 13)

Faste og blodprøve

Det endnu en sjov historie… for den fik jeg lavet i uge 10 – eller gjorde jeg – når nej, for efter en meget sulten Lotte havde fastet i 12 timer og havde set sin gynækolog, så var tiden knap med at nå at få taget en blodprøve, da en af prøverne skulle sendes til et eksternt Lab i Limassol – og jeg skulle selv sørge for at nå ned til det fragtfirma, der kører turen. Men da kl. var 9.40 og de kører kl. 10 – kunne jeg ikke nå det, så måtte pænt vente på, pga. påsken hernede, at jeg så en lille uge senere kunne få taget prøven – så faste igen!

Heldigvis nåede svarene tilbage inden scanningen 1,5 uge senere. Uanset vægt hernede, så bliver der foretaget en fuld test over alle mulige ting/sygsomme, når man er gravid!

Som i nok har lagt mærke til, så er der ved hvert besøg på klinikken blevet foretaget en scanning, så man kan sagtens følge med i udviklingen af den lille!

Det bliver sandsynligvis en med tap 

I onsdages var jeg så til tjek igen, uge 16+0, alt så stadig fint ud, den lille vejer ca. 120g og ville måle omk. 14 cm i udstrækt tilstand. Både denne gang og i uge 13 sagde Dr. Phillipos at det med aller højst sandsynlighed bliver en lille dreng. Jeg havde ellers gået og troet det var endnu en lille pige, så skal nok lige have det bekræftet en 3. gang før min hjerne sådan rigtig kan forstå det:) Uanset køn, så længe det er et sundt og rask barn, så vi glade. (billed: ‘han’ ligger med ryggen ud mod os, man kan se rygsøjlen).

Jeg skal nok, når jeg kommer længere hen i graviditeten berette om, hvad de ellers finder på hernede. Indtil nu ved jeg bare, at de har det med at følge de engelske traditioner med at vaske barnet (i sæbe) efter fødselen og holde dem i et nursery (moren skal jo hvile) – så det skal jeg nok få mine kampe med at få dem overbevist om, at de IKKE skal med mit barn! Har da heldigvis stadig lidt temperament og stædighed tilbage, så mon ikke de finder ud af, at jeg mener det!

/Lotte

Hej igen!

Så har familien Madsen været ude og se lidt mere af øen, Cypern. Første weekend i juni drog vi, en lummervarm fredag eftermiddag, mod Ayia Napa…. Turistparadiset!

Efter at have boet over et år i Paphos og kun kort besøgt Limassol, Nicosia (x2) & Larnaca, ved jeg ikke, hvad jeg havde forventet af Ayia Napa. Ved godt, at det er et yndet turistmål, nem at komme til fra Larnaca og så er det lige lidt varmere end i Paphos, og det både luft og vand.
 Vi ankom fredag aften, havde bestil et værelse på et motel lidt ude for byen. Efter at have tjekket ind kørte vi så ned mod byen for at finde noget aftensmad. Valget blev mexikansk. Det var nogle hyggelige tjenere og vi var så heldige, nok mest ifølge Mikkeline, at komme til at sidde lige ved 2 pappegøjer, som både snakkede og fløjtede efter damerne:)

Da det jo bliver tidligt mørkt her, valgte vi efter maden at køre rundt og se byen by night. Der er rigtig mange pubs og spisesteder og masser af liv om natten. Vi kom også forbi en stor forlystelsespark, hvor der var blinkende lys og glade dage. Da det allerede havde været en lang dag, besluttede vi os for at smutte tilbage på værelset.

Næste dag valgte Mikkeline at stå tidligt op, lidt træls, når der først blev serveret morgenmad 8.30. Da vi havde indtaget dagens første måltid, kørte vi atter mod byen, Morten skulle tatoveres kl 13, så vi kørte lidt rundet og så os om og gik en tur ved vandet.

Ayia Napa er meget anderledes end Paphos, jeg vil begtegne den som: TURISTBY. Her er masser af hoteller, cafe’er, pubs mv. Byen er nærmest død om dagen, hvor alle besøgende befinder sig ved vandet og så om aftenen vågner byen op og til liv og glade dage.  Det er som sådan en meget hyggelig by, nem at finde rundt i og man kan være sikker på IKKE at møde meget cypriotisk kultur.

Da der er flere russere i byen end cyprioter, står skilte rundt omkring på hhv. engelsk og russisk evt. også tysk. Det siger ligesom lidt om målgruppen!

Som turist vil jeg tro dette er et dejligt ferieparadis at komme til, man kan nyde vejret, vandet og få slappet godt af om dagen. Om aftenen kan man så, hvis man er til det, party party!

Tatoo

 Nå, men grunden til at vi tog til Ayia Napa var, at Morten var blevet anbefalet en god tatovør.  Han har længe snakket om, at han gerne ville have lavet 2 nye tatoveringer. Jeg har desværre ikke fået taget noget billed af dem endnu, da jeg for tiden er græsenke og har send Morten på herretur til USA.

Syntes de blev rigtig pæne, og det til trods for, at jeg bestemt ikke er liverpool fan. Den ene tatovering er liverbirden og den anden er  Mikkelines navn, hvor der kommer nogle solstråler ned ovenfra.

Det var ellers meningen at Mikkeline og jeg skulle have været nede og bade mens Morten blev tatoveret, men da en af ejernes datter (3,5år) kom forbi, lige som vi ankom, så var det næsten synd at skille Mikkeline og hende ad, da de hyggede sig sammen.

Fest og glade dage

Sidste weekend stod den så på 50 års fødselsdag, bryllup og zoo. Nogle af vores venner hernede havde, efter 12 års forlovelse, besluttet sig for at ville gøre alvor af det. Så fredag aften var jeg til fødselsdag (Morten var taget af sted om morgenen og Mikkeline blev passet hjemme). Det var en hyggelig aften, men det blev ikke så sent, da den jo stod på bryllup samme sted dagen derpå.

Efter at have afleveret Mikkeline hos en veninde med 3 piger og hentet min date , Jacob (Lisbeths mand), gik turen så til brylluppet.

Bryllupet blev holdt uden døre, hvilket heldigvis ikke er noget problem at planlægge her på Cypern. Selve vielsen startede med, at de 2 brudepiger (døtrene) kom ud i hver deres fine gule kjole – derpå kom gommen og han fortalte at de først ville syngte en sang sammen. Han begyndte at synge (troede et kort øjeblik han sang selv og blev overrasket over, hvor godt det lød. har dog aldrig hørt ham synge, så ved intet om hans sangtallent) da det blev damens tur til at synge (og spørg mig ikke hvilken sang det var, for jeg er håbløs med sangnavne) kom bruden, iført en smuk blå kjole ud på deres tagteresse og sang ned til gommen.

Da sangen sluttede var bruden nået ned til gommen og de gik sammen op til alteret, hvor en dame fra myndighederne fuldbyrdede ægteskabet.

Derpå stod den ellers på hygge, mad, snak og dans. Kl. 22 var jeg ved at være godt træt, Mikkeline havde været tidligt oppe og vi havde også været på tur om formiddagen. Derudover er det aldrig til at vide, hvor tidligt eller sent hun står op næste morgen!

Om søndagen sov hun heldigvis længere end til kl 6 og da vi var klar til det, smuttede vi på mor datter hyggetur i zoo. Vores årskort udløber d. 16 jnui, så tænkte vi lige skulle nå derud en sidste gang.

Skoldkopper

Mellem vores tur til Ayia Napa og bryllupet var Mikkeline så heldig at få skoldkopper. Hun var heldigvis ikke syg, fik bare en masse knopper og måtte blive hjemme fra nursery i 4 dage. Prøv at få 4 dage med et meget aktiv barn til at gå, og hun skal undgå sol og andre mennesker! Vi fik blandt andet bilen vasket den ene eftermiddag, selvom Mikkeline var mere interesseret i vandslangen end at vaske selve bilen  

Så blev det endelig maj og tid til tøsetur til Prag med mor og søs. Til min 30 års fødselsdag fik jeg en rejse til Prag af mine forældre og søster+co og nu var tiden så inde til at indfri den.

Min rejse startede allerede onsdag aften 23.45, hvor jeg blev hentet af en taxa der kørte mig til Larnaca. Turen gik via Frankfurt inden jeg kl. 9.15 torsdag morgen landede i Prag lufthavn. Her blev jeg mødt af min mor og søster. De havde dog været lidt mere heldige mht. deres flyvning, da de kunne flyve direkte fra KBH til Prag.

Så gik turen ellers til hotellet, selvom jeg efterhånden er vant til skøre kørselsmåder fra Cypern, kan det stadig undre mig, at man kører så meget anderledes end vi er vant til fra Norden. Ind og ud mellem bilerne gik det. Dog parkerer de noget mere forsvarligt og i henhold til reglerne i Prag.

Da vi ankom ret tideligt kunne vi ikke komme på værelserne, så vi satte vores bagage og drog ud på opdagelse. Vi valgte at gå ind til centrum langs vandet, det var en lækker tur under de grønne træer, så havde vi også tid til at nyde udsigten over vandet og se alle de smukke bygninger og ikke mindst sporvognene (dem kommer der en lille historie om senere).

Vejret

En ting jeg dog ikke havde taget med i mine beregninger, trods flittig studeren af vejrudsigten, var, at der var PISSE koldt i Prag ca. 6-10 grader, i hvert fald i forhold til på Cypern, hvor jeg forlod 30 graders varme. Heldigvis var vores første stop Hard Rock Café (den største af slagsen), hvor vi udover et lækkert måltid også kiggede inden for i Hard Rock butikken. Her fik jeg erhvervet mig et par bukser, som hurtig kom udover mine leggins!  Så kunne jeg ellers holde varmen og de blev min tro følgesvend på hele turen – lidt turist har man vel lov at være.

Ellers var vejret skiftende, mest tørt, men vi fik også nogle byger af og til, heldigvis kom de på de helt rigtige tidspunkter ift. vores aktiviteter.

Sightseeing

Da vi nu alligevel havde god tid, besluttede vi os for at tage en sightseeing bus – vi havde på forhånd bestilt et Pragkort, hvor vi fik nogle ting gratis, nogle med rabat og så 3 dages transportkort. Busturen tog ca. 2 timer og kørte rundt i både det nye og gamle Prag, undervejs fik vi, igennem nogle høretelefoner, fortalt om, hvad det var vi så. Jeg ærgrer mig lidt over, at jeg ikke lyttede til den engelske eller tyske, for ham der indtalte den danske udgave var ikke speciel god til det. For det første kunne han ikke finde ud af, hvor i sætningen der var pause, det blev i hvert fald ikke holdt, hvor der var kommaer, han kunne finde på at stoppe midt i en genitiv sætning (fx borgmesterens… pause… barokvilla – dog blev denne sætning vist ikke sagt). Desuden havde han meget svært ved at udtale og overhoved sige ”s”, fx ”Fangerne blev hejst ned i hullerne og tultede ihjel.” Det var dog ok underholdende, jeg må dog indrømme, at jeg ikke altid hørte lige meget efter… som sagt startede min tur onsdag aften kl. 23.45 – dvs. jeg fik ikke sover super meget inden jeg ramte Prag. Så på denne ellers spændende tur rund i Prag bymidte, hvor bussen bumlede op og ned, lukkede mine øjne sig af og til, til stor underholdning for min søster. Var måske også ved at nikke sidemanden en skalle af og til, når bussen sådan bumlede af sted.

Bussen gjorde et 40 min. hold oppe ved Castle, her var vi ude og se borgområdet, og der var også en smuk udsigt ud over Prag. Derefter faldt jeg dog ikke i søvn igen!

Efter vores bustur gik vi så lige forbi Starbucks for at tanke op med kaffe og chai latte, inden vi fortsætte skråt gennem gaderne og endte i shoppingområdet. Så kan i næsten gætte hvad vi fik resten af eftermiddag en til at gå med….

Da vi skulle til at tilbage til hotellet orkede ingen af os at gå mere og vi fandt hurtigt en taxa, som på kort tid fik os tilbage til hotellet, hvor vi blev tjekket ind. Af en eller anden grund var vi blevet opgraderet, så vi fik 2 værelser på 5 sal (executive), der var kun én elevator som kørte derop, så det betød selvfølgelig lidt ventetid af og til.

Vi besluttede os for at slappe lidt af inden vi gik ud og fandt et sted at spise. Denne aften blev det en italiensk restaurant lige om hjørnet fra hotellet. Jeg var som sagt temmelig træt stadigvæk, så vi skulle ikke for langt væk. Stedet var ellers ok hyggeligt, men vi havde ikke de store forventninger til maden – så kan man heldigvis kun blive positivt overrasket!

Det gule marked

Fredag stod den på tur med sporvognen, vi havde besluttet os for at tage et smut ud på det gule marked. Der er nu ikke specielt gult derude, men navnet kommer sig at, at det er kinesere, som driver boderne. Markedet er som sådan ikke andet end en masse boder på rad og række fyldt med tøj og ting i alverdens afskygninger. Det var en sjov oplevelse at komme derud, udover at man pruttede om prise og blev man også, hvis man ikke var hurtig nok, hevet med ind i baglokalet for at se på kopivarer. Special price for you my friend…. Eller rettere sagt, ”meget billigt” – de gule havde nemlig næste alle sammen godt styr på, hvem der talte dansk og kunne sige en del gloser på dansk.

Det sidste vi købte var en kuffert, Louise havde nemlig givet sin en tur ned ad trappen, så hendes kuffert havde et lidt udhængt hjul. Vi fik hurtigt puttet alle vore indkøb ned i kufferten og så gik turen ellers tilbage til byen. Efter en kort overvejelse blev vi enige om at sende mor retur til hotellet med de indkøbte sager, Louise og jeg satte os ved Charles bridge og nød udsigten. Da mutti dukkede op igen, gik vi så atter mod shoppingområdet, vi skulle lige bytte noget fra dagen før og derpå fandt vi et chokolade museum, man er vel chokoladefan. Det var nu ikke det vilde, men vi fik da lov at smage deres hjemmelavede chokolade efter en demonstration.

Om aftenen tog vi så sporvognen til den gamle bydel, der gik vi så lidt rundt før vi fandt et hyggeligt sted, hvor vi kunne få nationale retter, det var nogle sjove kombinationer på menukortet, men maden smagte fantastisk. Aftenen blev afsluttet med kortspil på værelset:)

Sejltur på Moldau

Lørdag startede med en sejltur på Moldau, vi havde valgt en kortere tur i små hyggelige både, som man gik om bord nede under Charles bridge. Vores kaptajn var iført sømandstøj, og inde vi sejlede ud, fik vi både tilbudt is og noget at drikke.  

Efter sejlturen besøgte vi museet ved siden af og derpå gik jagten på restaurant Peklo… hvilket viste sig at være lidt af en opgave!

Sporvognene

Nu kommer første del om historien om sporvognene… vi gik over Charles bridge og tog en sporvogn op mod et kloster, hvor denne restaurant Peklo ligger – hvad er så specielt ved dette sted spørg i måske…. Jo, det er en restaurant som ligger nede under jorden og er forbundet med nogle drypstenshuler. Så et sted vi gerne ville besøge.

Første fejl begået af undertegnet, jeg var nemlig inde i turistinformationen for at spørge om, hvilken sporvogn der kørte derop, men glemte at spørge om, hvilket stoppested vi skulle af ved! Så da vi stod ved sporvognen, blev mor og jeg enige om, at det var det sted som hed noget med Klaster (kloster). Og op det gik… under turen kommer jeg så i snak med at par fra USA, Californien, og de skulle op til klosteret. Lidt efter vi afslutter vores samtale stod de af….

Første tegn på, at vi måske også skulle være hoppet af, men stædige som vi er, fortsætter vi op til det aftalte stop… (det var næste endestationen). Her ligger rigtignok også et kloster, bare ikke det vi søgte!

En venlig dame med hund fortæller os, at vi skal 5 stop tilbage. 10 min senere er vi så tilbage ved den plads, hvor de rare mennesker fra USA stod af (de skulle i øvrigt med samme fly til München som jeg søndag morgen). Nå, så beslutter vi os for at spørge om vej, og mor får besked på der er lige op og så lidt til venstre… ja, det er så indgangen til klosteret og ifølge kortet er det vist forkert, så vi går lidt frem og tilbage.

Til sidst går vi så alligevel ind ad porten og ser så, at vejen (inde i gården) hedder det rigtige og lidt derfra står et skilt til Peklo… Hurra tænker vi, vi er nemlig ved at være ret sultne nu. Vi får hurtigt fundet stedet, men så lige præcis denne dag er det lukket! Typisk… Vi fik aldrig set klosteret, da vi nu bare ville finde et sted at spise… heldigvis fandt vi et sted ikke langt derfra, hvor vi fik 3 retters mad, god mad, til ingen penge.

Turen retur gik lige efter planen, næsten da. Vi ville nemlig lige hoppe af et stop før vi skulle, da vi på udturen så, at de var en masse boder nede ved havnekanten – de var så bare lukket kl. 16 da vi kom forbi igen! Så ingen øl til mor… istedet blev det til kortspil.

Revolutionspladsen

Tror lørdag var dømt til at gå galt, ift. sporvogne. Vi var lige et smut tilbage på hotellet og så blev Louise enig med sig selv om, at næste gang vi skal på tur, så er hun vejfinder mv. Nok også godt det samme for om aftenen, hvor vi ville tage sporvognene igen til revolutionspladsen, hvilket betød 2-3 skift, gik det galt igen… denne gang havde fru Nielsen ellers nøje studeret og noteret, hvor og hvordan vi skulle komme fra A-B.

Det gik bare ikke helt efter planen, så i stedet for at vi var kørt med nr. 17 og havde gået til pladsen, kørte vi rundt en god times tid, før vi kom på rette spor.

Men vi kom frem og fik da også kigget os rundt inde i det store indkøbscenter på revolutionspladsen. Derpå skulle vi så finde en restaurant, som mor kunne huske fra sidste besøg i Prag… hun var bare ikke helt sikker på, hvor den lå… vi fandt den heller aldrig, i stedet endte vi på en lille hyggelig café. 

Så gik det ellers retur til hotellet, jeg skulle nemlig op (4,5 time senere), blev hentet kl. 4.30 på hotellet, hvor min tur mod Cypern begyndte.

Tak for en god tur:)

Kan kun takke min kære søster og mor for en fantastisk tur og mange gode oplevelser, som jeg ikke ville have været foruden, selv vores sporvogne-afveje. Glæder mig til næste tøsetur, hvor søs er vejfører!

Så må tiden vise, hvor vi ender;)
Hjemme på Cypern blev jeg modtaget af min lille krudtugle, der gik dog lige lidt inden hun begyndte at sige noget, hun skulle lige være sikker på, at mor nu var kommet hjem til hende igen:)