Indhold på siden
Ja, nu tænker i nok, sikke de spamer os i dag og har hende Lotte ikke andet at give sig til end at poste endnu et indlæg!
Faktisk ikke – der er ro på arbejdsfronten, så derfor har jeg tænkt mig at fortælle lidt om, hvordan det er at være gravid på Cypern.
Familieforøgelse & vejen dertil…
Udover at jeg ikke føler det er anderledes at være gravid her anden gang (bortset fra en kæmpe sult og lidt mere træthed), så er måden, hvorpå man følges af en læge/jordmoder/gynækolog mv. noget anderledet.
I Danmark går man til lægen, så snart man finder ud af, at der er to streger på pinden. Lægen bekræfter/afkræfter dette og så puttes du ind i systemet og får oprettet en vandrejournal, som du så skal medbringe til hvert tjek ved hhv. egen læge og jordemoder. Det er ligesom dem der tager dig under sine vinger og holder øje med dig. I uge 12 og 20 tilbydes du så en scanning, hvor hhv. nakkefolden måles og der tjekkes for misdannelser.
På Cypern går man til lægen, bliver derpå henvist til en gynækolog eller man kan vælge at tage op på General Hospital – det er billigere, men man skal også vente lidt længere ved hver konsultation. Jeg blev henvist til en gynækolog på et kvindecenter, der ligger i forlængelse af et hospital.
Allerede ved første besøg stod den på fuld gynækologisk undersøgelse og scanning af livmoderen (indefra). (billed ca. uge 4)
Han skulle også lige høre, hvornår jeg sidst havde fået taget en prøve for celleforandringer – da det åbentbart er noget de går hvert år hernede. Heldigvis havde jeg, inden vi flyttede fra DK fået taget en prøve, så det må vente til efter fødselen. I Danmark er det også kun hver 2-3 år en sådan test tages.
Der blev heller ikke oprettet nogen papirjournal, da man hernede kun kommer til gynækologen, som så følger dig hele vejen og du kan så ringe til ham dag og nat, i tilfælde af, at der skulle ske noget.
Næste besøg var så i uge 7 ca, her ville han lige høre, om der var hjertelyd, så igen op på briksen (uden gynækologisk undersøgelse) og så blev jeg atter scannet indefra, hvor han så (heldigvis) kunne måle hjertet slå Det jo altid rart, selvom det var lidt surealistisk, at noget som bare var en klump på skærmen (ca 1 cm) havde hjertelyd.
Næste møde med gynækolog Dr. Phillipos blev omk. uge 10 (ca 3cm fra hoved til hale).
Da jeg havde en ret lang cyklus inden jeg blev gravid, var han ikke helt sikker på, hvor langt henne i graviditeten jeg var, og han skød også en lille uge ved siden af, ikke da det gør den store forskel.
I uge 12 blev jeg så tilbudt en nakkefoldsscanning ved en af de andre læger på klinikken,
som har det udstyr, der normalt bruges til uge 12 og 20 scanninger, de andre scanningsmaskiner er ikke lige så “stærke” som den. Min termin ligger lige omkring 1. december, så ingen dansk jul til familien Madsen i år, vi bliver hernede og slapper af.
Ikke mindre end 5 dage efter var jeg så atter på besøg hos min egen gynækolog igen, han ville lige snakke om resultaterne af den blodprøve, som jeg fik foretaget i forbindelse med nakkefoldsscanningen. (billed nedenfor uge 13)
Faste og blodprøve
Det endnu en sjov historie… for den fik jeg lavet i uge 10 – eller gjorde jeg – når nej, for efter en meget sulten Lotte havde fastet i 12 timer og havde set sin gynækolog, så var tiden knap med at nå at få taget en blodprøve, da en af prøverne skulle sendes til et eksternt Lab i Limassol – og jeg skulle selv sørge for at nå ned til det fragtfirma, der kører turen. Men da kl. var 9.40 og de kører kl. 10 – kunne jeg ikke nå det, så måtte pænt vente på, pga. påsken hernede, at jeg så en lille uge senere kunne få taget prøven – så faste igen!
Heldigvis nåede svarene tilbage inden scanningen 1,5 uge senere. Uanset vægt hernede, så bliver der foretaget en fuld test over alle mulige ting/sygsomme, når man er gravid!
Som i nok har lagt mærke til, så er der ved hvert besøg på klinikken blevet foretaget en scanning, så man kan sagtens følge med i udviklingen af den lille!
Det bliver sandsynligvis en med tap
I onsdages var jeg så til tjek igen, uge 16+0, alt så stadig fint ud, den lille vejer ca. 120g og ville måle omk. 14 cm i udstrækt tilstand. Både denne gang og i uge 13 sagde Dr. Phillipos at det med aller højst sandsynlighed bliver en lille dreng. Jeg havde ellers gået og troet det var endnu en lille pige, så skal nok lige have det bekræftet en 3. gang før min hjerne sådan rigtig kan forstå det:) Uanset køn, så længe det er et sundt og rask barn, så vi glade. (billed: ‘han’ ligger med ryggen ud mod os, man kan se rygsøjlen).
Jeg skal nok, når jeg kommer længere hen i graviditeten berette om, hvad de ellers finder på hernede. Indtil nu ved jeg bare, at de har det med at følge de engelske traditioner med at vaske barnet (i sæbe) efter fødselen og holde dem i et nursery (moren skal jo hvile) – så det skal jeg nok få mine kampe med at få dem overbevist om, at de IKKE skal med mit barn! Har da heldigvis stadig lidt temperament og stædighed tilbage, så mon ikke de finder ud af, at jeg mener det!
/Lotte