Nordcypern udgør den nordligste tredjedel af øen Cypern. Cypern blev i 1974 invaderet og besat af Tyrkiet. Det skete som modsvar til et græsk-støttet forsøg på statskup. Siden 1983 har Nordcypern fungeret som den selvstændige demokratiske stat den Tyrkiske Republik Nordcypern. Det er det officielle navn, men staten er formelt kun anerkendt af Tyrkiet.
På trods af, at Nordcypern stadig er besat af Tyrkiet, har der dog i mange år været stille ved grænsen. Grænselandet patruljeres af FN-soldater, men det er let at krydse grænsen mellem Cypern og Nordcypern via grænseposter.
Nordcypern har et befolkningstal på cirka 300.000 mennesker og dækker 3.355 kvadratkilometer. Det svarer til knap 8% af Danmarks areal eller en lille smule større end Fyn. Indbyggerne i Nordcypern er næsten udelukkende af tyrkisk-cypriotisk afstamning. Stort set alle tyrkiske cyprioter, som tidligere boede andre steder på Cypern, er efter krisen i 1974 flyttet til den tyrkiske del af Cypern. Det modsatte er gældende for græsk-cyprioter, som boede i Nordcypern.
Nordcypern – Historien bag
Når man taler med folk, som bor på Cypern, får man altid forskellige historier omkring, hvad der ligger bag delingen af øen Cypern i to. Taler du med en græsk-cypriot, er det tyrkernes skyld, mens det forholder sig fuldstændigt modsat, hvis du taler med en tyrkisk-cypriot. Som altid, ligger svaret et sted midt mellem.
Selvstændighed i 1960
Nordcyperns flag (kilde: Wikipedia)
Efter mange års kamp fik Cypern d. 16. august 1960 sin selvstændighed. Det skete som et led i en aftale mellem England, Grækenland og Tyrkiet. Landet havde siden 1914 været en engelsk koloni og før det, en del af det Osmanniske rige (Tyrkiet).
På det tidspunkt levede græsk-cyprioter og tyrkiske cyprioter side om side på øen. Der eksisterede dog spændinger mellem de to grupper. Disse spændinger endte i 1963 i optøjer og voldelige sammenstød i Nicosia. Både Grækenland og Tyrkiet støttede på hver deres side op om de etniske grupper og dermed optøjerne.
Optøjerne resulterede i, at tyrkiske cyprioter, som udgjorde ca. 30% af befolkningen, blev tvunget i enklaver. FN indsatte desuden fredsbevarende styrker på Cypern for at forhindre, at situationen eskalerede yderligere. I de efterfølgende 10 år var situationen relativt roligt, omend begge sider pustede til ilden, ved at gennemføre væbnede angreb på hinanden. Disse aktioner var med til at sikre, at der fortsat eksisterede spændinger og antipati mellem de to etniske grupper.
Græsk kup, tyrkisk invasion og opdeling af Cypern
Den 15. juli 1974 forsøgte græsk-cypriotiske nationalister at gennemføre et kup på Cyperns første præsident Makarios III. Makarios III var demokratisk valgt og også var Ærkebiskop i den cypriotiske græsk ortodokse kirke. Kuppet blev støttet af militærjuntaen i Grækenland og formålet var at forene Cypern med Grækenland. Kuppet blev gennemført med succes og præsidenten afsat.
Herefter fulgte etniske udrensninger af tyrkiske cyprioter og fem dage efter kuppet invaderede Tyrkiet. Det skete under påskud af, at ville beskytte de tyrkiske cyprioter, genoprette orden og genetablere forfatningen. Efter den tyrkiske invasion fulgte tre dages hårde kampe. Kampene foregik mellem de tyrkiske tropper på den ene side og græske og græsk-cypriotiske tropper på den anden side. Efter tre dages kamp enedes parterne om en våbenhvile.
Under fredsforhandlingerne i Geneve gennemførte Tyrkiet endnu en invasion af Cypern. De græske og græsk-cypriotiske styrker kunne denne gang ikke yde meget modstand. Den anden invasion resulterede i, at tyrkerne besatte hele den sydøstlige del af øen. Internationalt pres fik dog sat en stopper for tyrkernes fremmarch og våbenhvilen blev genindført. Da Tyrkiet fortsat besatte den nordøstlige del af Cypern, var opdelingen af Cypern en realitet. Det resulterede i fødslen af Nordcypern.
Efter delingen
Efter krigshandlingerne var overstået blev græskcyprioter i det nuværende Nordcypern smidt ud af deres ejendomme og forvist til Cypern. Det samme gjorde sig gældende for tyrkiske cyprioter, som boede på den nu græske del.
Omkring 160.000 græsk-cyprioter blev forvist eller flygtede fra deres hjem i det nuværende Nordcypern mens omkring 45.000 tyrkiske cyprioter led samme skæbne på den græske del. Det kan også ses i det nuværende landskab, hvor der mange steder står byer tilbage, som mere eller mindre er forladt, da husene teknisk set stadig ejes af de forviste og flygtede cyprioter.
De to dele af Cypern, Nordcypern og den cypriotiske republik, er stadig delt af en demilitariseret zone (den grønne zone). Den grønne zone går midt gennem hovedstaden Nicosia og den nu nedlagte lufthavn i Nicosia er også beliggende i zonen. Den patruljeres af de fredsbevarende FN soldater (UNFICYP), som stadig er til stede på øen 50 år efter indsættelsen. FN missionen blev d. 30. januar 2014 forlænget med endnu 6 måneder (engelsk).
Grænsen er åbnet igen
Området omkring zonen er nu om dage helt rolig, og der er nogenlunde frit flow frem og tilbage over grænsen. Fra Cypern til Nordcypern skal man som dansk statsborger blot have et visum, som udstedes ved grænsen. Visummet er blot et lille stykke papir med pasnummer og navn,men data registreres også elektronisk.
Når man skal retur, er det dog vigtigt, at man husker at få registreret udrejsen, da der ellers kan opstå problemer, hvis man på et senere tidspunkt skal krydse igen.
Visummet er gratis, men hvis man er i bil, skal man betale en forsikring ved grænsen. Hvad, forsikringen ved grænsen præcist dækker, er usikkert, men umiddelbart er det nok mest af alt en form for afgift.
Kører man i en cypriotisk lejebil, kan man betale for så lidt som 3 dage, hvilket koster i omegnen af 5€. I en almindelig cypriotisk bil koster det mindst 25€. Så er det dog også for 30 dage.
Kører man i en cypriotisk indregistreret bil fra Nordcypern til Cypern, skal man oftest vise pas. Det er dog ikke noget, der tjekkes krakilsk. Situationen er dog givetvist en anden, hvis man kører i en bil på nordcypriotiske plader.
Tidligere har der været historier om ubegrundede lukninger af grænseovergangene. Dette blev primært gjort for at genere modparten. Det har dog ikke noget på sig længere.
Forhandlinger om genforening
Under udarbejdelse