Forår i Cypern

Så er foråret på vej og havemøblerne sætte frem!

Så er foråret på vej og havemøblerne sætte frem!

Foråret nærmer sig officielt Cypern, om knap en uge kan vi skrive 1. april – en dato som ifølge vejrstatistikkerne er garanti for varmere og mere stabilt forårsvejr. Men det er ikke kun datoen, som er tegn på sol og sommer, for på lørdag er det atter blevet tid til at stille urene frem og ikke mindst havemøblerne ud! Eftersom vores havemøbler står ude hele året, må det blive hynderne som skal frem.

Vi fik fint besøg i marts - der kom lige en knæler på besøg.

Vi fik fint besøg i marts – der kom lige en knæler på besøg.

Cypern blev ramt af den hårdeste vinter i 20 år, med snefald på lavtliggende områder. Januar og februar bød på mange kolde, våde og blæsende dage, som kun svagt blev forbedret i begyndelsen af marts. Marts måned bar præg af et noget ustadigt vejr, hvor du den ene dag skulle iføre dig en varm og vindtæt jakke og den næste kunne færdes uden for i shorts og T-shirt. Varmen er dog ved at vende tilbage og vi glæder os!

Cypern i april

Der går 7 lørdage fra fasten starter (grøn mandag) til den slutter ved påske - cyprioterne anvender en syvbenet (fastende) dame til at tælle ned - hver lørdag klippes der et ben af.

Der går 7 lørdage fra fasten starter (grøn mandag) til den slutter ved påske – cyprioterne anvender en syvbenet (fastende) dame til at tælle ned – hver lørdag klippes der et ben af.

Det er ikke kun foråret som begynder i april, i år (2015) begynder forberedelserne og fejringen af påsken også i april. Der er knap to uger til påske på Cypern, som i år falder ugen efter den danske påske, men øen er allerede ved at iføre sig sit påskeskrud.

Påsken er det helt store her på Cypern – årets begivenhed og afslutningen på fasten. Fasten startede Green Monday (grøn mandag), hvilket er 7 uger inden påske. Der er tradition for at have en 7 benet dame hængende (i papir eller pap), og hver lørdag fra grøn mandag indtil påske, klippes der således et ben af. Vi er dog lidt bag efter, så på lørdag ryger der vist 3 ben!

For vores vedkommende byder dette års april – som også er begyndelsen på vores 4 år i Cypern – på flere besøg hjemmefra. Vi starter denne sæsons besøg med min mor, som primært kommer for at passe børnebørn – og så måske lige for at nyde de varmere temperaturer.

Morten og jeg har dog ikke de vilde planer, men jeg har meldt mig til Legion Run, hvilket er et 5 km forhindringsløb der afholdes for anden gang her på Cypern. Morten er min supportgruppe, selvom jeg skal løbe sammen med en større gruppe af mine venner. Vi løber for en velgørenhed – i år er det for ’Leber Congenital Amaurosis’ – RDH12 – som er en øjensygdom der langsomt gør en blind.

Et er sikkert, efter udmeldingerne om dette års forhindringer, så vil jeg være dækket i mudder, når jeg krydser mållinjen – kravlende på maven under et 20 meter langt hønsenet, fyldt med bildæk og andre forhindringer. Jeg vil skulle dykke i 2 isbade, kravle over og under forhindringer – mange af dem meget mudret – kravle 5 meter op ad et reb mv. og så tilbagelægge de 5 km, som ruten udgør. Som bonus oveni, vil der hele dagen være musik og højt humør!

Sandkassen blev gjort forårsklar og skulle straks indvies.

Sandkassen blev gjort forårsklar og skulle straks indvies.

Hvor om alting er, så passer min mor børn og morten og jeg smutter til løb / fest – og så bliver det også til en overnatning uden børn. Jeg glæder mig dog mest til at give Morten et kæmpe kram efter løbet, fuld af mudder 😉

Efter første besøg kan vi så holde en stille og rolig påske. Vi har ikke de vilde planer, men der dukker sikkert lidt op. Når påsken er slut, er det blevet tid til at byde næste hold gæster velkommen. Jeg håber der bliver masser af tid til at hygge og indhente flere års manglende fredagsspil!

Herefter lakker april mod enden og der er endnu et besøg i vente i form af endnu et hold bedsteforældre. Jeg vender stærkt tilbage når sommeren er kommet nærmere. Neden for kan i dog kort læse om vores første 3 måneder af 2015 her på Cypern.

Marts, februar & januar

Mine små hjælpere - håber de er lige så vilde med at hjælpe til, når de bliver store!

Mine små hjælpere – håber de er lige så vilde med at hjælpe til, når de bliver store!

Ja, vi tager lige månederne baglæns. Ud over 3 udenlandsrejser og Jamies utallige mellemørebetændelser (x4), så er der ikke så meget at berette om – som i alle kender til, er det blevet hverdag med arbejde, børnehave, udflugter, besøg hos venner, legeaftaler mv..

I januar gik turen som sagt til Danmark, hvor børnene og jeg overraskede min far på hans 60 års fødselsdag – vi havde en fantastisk uge i det danske, som hovedsageligt blev tilbragt på Falster. Jeg fik set nogle enkelte venner og størstedelen af familien.

Jamie elsker at tage til vandet og især at lege med sand i marts-solen

Jamie elsker at tage til vandet og især at lege med sand i marts-solen

I februar var jeg så heldig at have en hel weekend for mig selv – turen gik til London – hvor min kære veninde Mona slog mig følge. Vi havde nogle dejlige dage samme med shopping, snak og metro-kørsel (der var selvfølgelig sporproblemer/arbejde- så måtte være lidt kreative fra tid til anden).

Marts bød på endnu en tur til Danmark – denne gang var det dog kun Morten og Mikkeline der skulle af sted. Mortens bedsteforældre havde diamantbryllup og det skulle fejres. Da Morten havde forskellige andre gøremål på turen, tilbragte Mikkeline dagene hos farmor og farfar – jeg tør godt sige, at hun helt sikkert er blevet forkælet maks., både af bedsteforældre og onkler/fastre.

Jamie måtte atter en tur på sygehuset.

Jamie måtte atter en tur på sygehuset.

Det betød så 10 dage alene hjemme med Jamie (hvor af de første 4 blev tilbragt på sygehuset med en sygdomsramt Jamie – feber krampe fulgt af halsbetændelse/mellemørebetændelse/øjenbetændelse/eftervirkningen på MMR-vaccinen og så lige tænder). Resten af ugen var der dømt mor og Jamie hygge, så han blev naturligvis hjemme fra børnehave næsten alle dagene. Da vi nåede weekenden var det dog tid til, at der skulle ske noget igen, så vi var både i legestue og på skovtur med nogle venner.

På skovtur nær peigia - Jamie er i fuld gang med at male sten.

På skovtur nær Peigia – Jamie & Sofia er i fuld gang med at male sten.

Mandag gik turen til lufthavnen, hvor undertegnet havde glædet sig til at kramme sin datter – men nej, det kram lod vente på sig, da hun hellere ville drøne rundt i lufthavnen med Jamie! Nu er vi alle fire atter samlet og der går lidt tid, inden de næste rejser dukker op.

Har du spørgsmål eller kommentarer er der kun en løsning. Skriv dit spørgsmål eller din kommentar herunder

Loading Facebook Comments ...
Loading Disqus Comments ...