Indhold på siden
Påskeharer – pynt til påske i Paphos (Cypern)
Så blev det atter påske på Cypern, det er nu 2 år eller 3 påsker siden, at vi kom til Cypern for første gang. At holde påske på Cypern er en noget anderledes oplevelse, end hvad vi er vant til fra Danmark, hvor den stod på påskebowling og hygge med familien.
Påske på Cypern er, lige som for os protestanter, den største religiøse begivenhed på hele året. I år falder den græsk-ortodokse påske samtidig med både den katolske og protestantiske påske. Det er første gang vi oplever det, men det er faktisk sket 6 gangen inden for de sidste 15 år (2001, 2004, 2007, 2010, 2011, 2014).
Både den katolske kirke og den ortodokse kirke udregner påsken således: den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgnet – men når man nu anvender samme metode, hvorfor falder påsken så på forskellige tidspunkter? Grunden til at vi så ofte rammer forskellige dage skyldes, at den katolske kirke anvender den gregorianske kalender og den græsk-ortodokse kirke anvender den julianske kalender, hvilket du kan læse mere om her og hvilket altså er grunden til, at påsken oftest fejres på forskellige tidspunkter afhængigt af, hvilken religion man tilhører.
Alle trosretninger har hver deres traditioner, som de følger til både jul, påske og pinse. På Cypern, hvor befolkningen hovedsageligt er græsk-ortodokse, fejres påsken naturligvis efter græsk-ortodokse traditioner.
Nedenfor kan i læse lidt om påske på Cypern og hvilke traditioner ift faste, kirkegang og mad, som hører sig til.
Karneval på Cypern – optakt til fasten
Karnevallet markerer starten på fejring af påske på Cypern
Man kan diskutere, om karneval er en del af forberedelserne til påske eller fasten. Apokreo-festivallen, som karnevallet også kaldes, begynder to uger før fasten starter og er en optakt til den lange faste.
Den første uge i festivallen kaldes for kødugen (Kreatini) – i denne uge spises der masser af kød, da det er sidste uge, hvor man må indtage kød før fasten starter. Ofte er torsdagen den dag, hvor folk mødes og spiser en masse kød, denne dag kaldes også for Tsiknopefti, som refererer til de aromaer man kan dufte, når der tilberedes kød.
Den anden uge kaldes for osteugen (Tyrini), denne uge er sidste uge inden fasten, hvor man må spise mejeriprodukter. Det er også i denne uge, at selve karnevaloptoget finder sted (lørdag).
Grøn mandag – Fastens første dag
På Cypern starter optakten til påske allerede 7 uger inden den egentlige påske, som vi kender den – nemlig på Grøn Mandag (Καθαρά Δευτέρα). Denne dag bliver også refereret til som renselsesmandag, idet man renser sig selv for synd og lader alt syndfuldt bag sig – fasten er således en måde at rense sin krop på.
Aftenen før Grøn Mandag er der tradition for at gå i kirke og bekende sine syndere – denne gudstjeneste kaldes for ”bekendelsesandakten”.
Den første uge af fasten kaldes også for renselsesugen, da man udover at rense sig selv også renser sit hjem og sørger for at gøre det godt rent. Alt skal se rent og nyt ud til påske – også tøjet og især skoene skal være nye.
Det er lettest at flyve med drage, når det blæser
Grøn mandag er således den første dag i fasten, som varer i 40 dage. På denne dag er der tradition for at man tager på udflugt med venner og familie og spiser ikke-fastende føde som fx skaldyr og et specielt bagt brød “lagana” (λαγάνα). I fasten er det forbudt at spise kød, fjerkræ, mælkeprodukter og æg. Fisk må dog indtages ved større begivenheder.
Traditionen inkluderer nu om dage også, at man flyver med drager, og så er det bare at håbe på lidt vind.
Vi var sammen med cypriotiske venner denne dag, hvor vi samledes til mad, drageflyvning og godt selskab ved stranden. Det kan du læse mere om i dette blog-indlæg.
Påske på Cypern – Den hellige uge
Eksempel på påskeudsmykning af Paphos på Cypern
Den hellige uge er den uge, som leder op til samt inkluderer påsken. Påskeugen er dedikeret til kirkegang, madlavning, rengøring mv. Desuden bliver hele byen dekoreret med påskefigurer, fx harer, høns og æg i røde og gule farver.
Forberedelse af mad til påske
Om torsdag (skærtorsdag) i denne uge begynder forberedelserne til festmåltidet (fastens afslutning) – denne dag forberedes forskellige traditionelle retter, som fx flaounes (små trekantet brød lavet af mel, æg, ost mint og evt. rosiner, overdrysset med sesamfrø), tiropites (små ostetærter i butterdej), paskies (små kødtærter), koulouria (småkager lavet af mælk, mel, krydderi og sukker).
Påskens røde æg bruges til legen ‘Pikke æg’
Derudover bliver der kogt en masse æg, som efterfølgende farves røde og anvendes til en leg om søndagen. Legen går ud på, at man slår æggene sammen, og den person, som står tilbage med et helt æg – uden revner – vinder. Legen ”bryde æg” symboliserer Kristus, der bryder ud af gravkammeret.
I Danmark har vi faktisk den samme tradition, nemlig legen pikke æg!
Langfredag – Kristus’ epitaf
Eksempel på den hellige ’Epitaf’ skulptur fra påskeceremoni på Cypern
På Langfredag eller Store Fredag (direkte oversat fra græsk) bringer alle familier blomster til kirken. De unge piger anvender derpå blomsterne til at dekorere den hellige ’Epitaf’ skulptur, som er en del af aftengudstjenesten. Skulpturen ligner lidt en himmelseng, hvor Kristus er afbillede på selve sengen, som et sengetæppe.
Til frokost spises ’Faki Xidati’, hvilket er en eddike, linsesuppe, som symboliserer, at Kristus blev givet eddike i stedet for vand, da han bad om dette, mens han hang på korset.
Tidligt fredag aften afholdes en højtidlig gudstjeneste i alle kirker, hvor den dekoreret epitaf bæres ud på gaden med et lille optog, derpå bæres det tilbage i kirken igen og gudstjenesten fortsætter.
Den Hellige Ild hentes i den hellige stad
En anden påsketradition inden for den græsk-ortodokse kirke er, at Cyperns arkimandrit Jerome på langfredagrejser fra Cypern til Jerusalem for at hente den hellige ild. Den hellige ild (eller det hellige lys) vil påskelørdag blive fragtet på et specialfly til Larnaca, hvor der kl. 18.30 vil blive afholdt en specialreception til lysets ære. Derefter bringer biskoppen den hellige ild til ærkebiskoppen i Nicosia, som så stiller lyset til rådighed for alle troende lørdag aften. Der er ligeledes tradition for, at lyset holdes tændt i 40 dage efter påske, nemlig frem til Kristi Himmelfartsdag.
I Jerusalem bliver der påskelørdag afholdt en ’Lys-ceremoni’ – denne ceremoni består af tre dele – først et optog til den hellige grav, dernæst går patriakken ind i graven og slutteligt beder patriakken en bøn for at få det hellige lys til at vise sig (tænde). Det er dett lys, som bringes til Cypern påskelørdag.
Det menes, at målet med den hellige ild eller det hellige lys er, at ’lyse hele menneskeheden op for en bedre fremtid’. Den årlige ’Lys-ceremoni’ i Jerusalem vil blive fulgt af tusinder af pilgrimme.
Cypern er en af de lande (inkl. Armenien, Georgia, Grækenland Serbien, Bulgarien, Rusland, Montenegro, Libanon, Syrien og Jordan), som stadig holder fast i traditionen med at hente den hellige ild i Jerusalem.
Påske lørdag
Påske lørdag afholdes der 2 gudstjenester – den første afholdes tidligt om morgenen og den anden kl 23.
Den sidste gudstjeneste kaldes for ’opstandelses ceremonien’ og inden gudstjenesten kan man hører kirkeklokkerne ringe folk ind for at fejre Kristus opstandelse. Derudover bliver der tændt store bål på pladsen foran kirken (som vi kender det fra Sankt Hans aften ved vandet). Alle kirkegængere bærer et stort stearinlys – også kaldet lampada – og luften emmer af spænding.
Bålafbrænding foran kirker til påske på cypern
Selve gudstjenesten starter kl. 23 og kort før midnat slukkes alle lys i kirken. Et kor begynder at synge historien om de tre kvinder der kommer ud til Kristus’ gravkammer, men kun for at finde et tomt gravkammer. Derpå tændes lyset igen og præsten beder menigheden om at tænde deres lys med hans lys, som aldrig går ud – nemlig den hellige ild. Præstens lys går derpå fra hånd til hånd indtil alle holder et tændt lys i hånden. Gudstjenesten fortsætter herefter uden for kirken i ca. 30 min og til slut går præsten ind i kirken igen. Her begynder han en speciel søndags-liturgi (kirkeritual), som varer mellem 2 og 3 timer.
Hovedparten af menigheden forlader dog gudstjenesten efter den udendørs ceremoni er slut. Uden for bliver der nemlig affyret fyrværkeri – den eneste tid på året, hvor det sker– man hører også masser af kanonslag i dagene op til påsken. Alle andre tidspunker på året er det forbudt af affyre fyrværkeri – inklusiv til nytår.
Når fyrværkeriet er slut trækker familierne hjem og spiser en traditionel suppe sammen – fx suppen ’trachana’ (en cremet og krydret suppe lavet på hvede og yoghurt) eller ’magiritsa’ (en cremet citron suppe).
Påske søndag til 3. Påskedag fejres med mad, musik og kanonslag
Festlighederne begynder rigtig påske søndag, hvor det traditionelle måltid ‘ovelias’ (helstegt lam grillet over kul) eller ’souvla’ (store stykker lam eller gris grillet over kul). Det spises sammen med salat, grøntsager, brød – efterfulgt af kager, småkager, slik og flaunes. (se afsnit: forberedelse af mad)
Over alt kan man dufte stegt kød. Det er dog hovedsageligt lam, som er den traditionelle spise til påske. Nogle tilbereder dog også ged, hvilket er en normal spise på Cypern.
Fra Søndag middag og frem til tirsdag nat er festlighederne i gang – både ved kirkerne og på større offentlige pladser kan man spise traditionelt mad, deltage i lege og høre traditionel cypriotisk musik. Alle er velkommen forbi og man mødes ofte af hilsenerne: ’Kaló Pashá’ (god påske), ’Kopiaste!’, ’Christos Anesti!’ (Kristus er genopstået) eller ’Chronia Polla!’
Det var lidt om, hvordan cyprioterne fejrer påske på Cypern. Hvis man tæller optakten til fasten og fasten med, så varer den ortokdokse påske næste 8 uger – ikke underligt, at det er årets største religiøse begivenhed.
Nu er der kun tilbage at ønske jer alle en god påske – ‘Κaλó Πáσχa’.
