Indhold på siden
Jamie Sembach Madsen
Så kom den længe ventet familieforøgelse. Den 27-11-13 kom vores baby Jamie til verden – men før jeg når til selve fødselen og dens forløb her på Cypern, så lidt om de sidste par uger op til de magiske 40+0.
Lægebesøg, lægebesøg og lægebesøg
De sidste 3 uger før termin var jeg ugentlige til tjek hos min gynækolog, som tjekkede vækst og trivsel af den lille – ja – det er noget oftere end i Danmark!
Et typisk besøg indebar besøg på 2 sal (fødeafdelingen), hvor jeg fik tjekket blodtryk, vægt og urin. Derpå ned i stuen til gynækologisk afdeling, hvor jeg blev undersøgt (scannet) og fik en snak med lægen, om hvordan det gik.
Ved sidste besøg (39+5) skulle jeg også have lavet en CTG (måling af barnets vejrtrækning og evt. veer), jeg fik målt min hjertelyd/rytme og sidst men ikke mindst, så skulle jeg have taget en blodprøve.
Alt dette fordi man hernede ikke altid venter til barnet selv vil ud – jeg vidste godt de ville sætte mig igang, hvis jeg ikke selv gik i fødsel til termin, men han havde dog nævnt, at de gerne lod en gå lidt over tid. Det blev dog ikke tilfældet – for den mandag fik jeg at vide, at han gerne ville se mig til igangsætning på selve terminsdagen.
I dagene op til mandag og efter lægebesøget havde jeg haft en del plukveer – så til tider tænkte jeg, at jeg kunne gå i fødsel any moment – det skete bare ikke!
Jeg havde også gjort klart for min læge, at jeg ville have en normal fødsel, medmindre der var risiko forbundet med det.
De næste afsnit omhandler min oplevelse med fødselen – hvis du er sart, kan det være en god idé ikke at læse dette.
Fødsel og akut kejsersnit
Vi blev bedt om at møde op og indskrive os selv kl. 6.30 onsdag d. 27.11.13. Jeg skulle være fastende fra aftenen før.
Derpå gik vi op til 2. sal, hvor vi blev taget godt imod af personalet. Jeg fik henvist mit værelse (vi havde valgt enkelstue) og derpå bedt om at hoppe i noget tøj, som jeg gerne ville føde i/have på under igangsætningen.
I modsætning til Danmark – hvor man oftest først prøver med en stikpiller, der skal modne livmoderhalsen, så er den foretrukne metode hernede ve-drop.
Jeg blev barberet og gynækologisk undersøgt – det blev konstateret at jeg allerede var 1 finger åbn! Sweet tænkte jeg, så kan det forhåbentlig ikke tage så langt tid!
Traven
Derpå blev ve-droppet monteret og jeg blev sat til at trave gangene tynde – jeg må have lignet en gammel dame iført morgenkåbe og stativ med drop. Jeg travede så i 3 timer- og veerne begyndte da også – derpå kom min gynækolog og ville tjekke mig – han kunne så konstatere at alt var gået lig modsat – min livmoderhals havde trukket sig op og bagud… hmm tænkte jeg…
Så blev jeg sat til at trave videre – og endte med fuld dosis ve-stimulans – men lige meget hjalp det – veerne blev ikke kraftigere. Så ved næste tjek var status det samme. Min gynækolog sagde, at det kunne være tegn på, at kroppe ville fortælle os noget, evt. at navlesnoren var kort eller lignende!
Jeg fik så lov til at hvile mig lidt – så kom der også regelmæssige veer – ikke kraftige kraftige – men hver 3-5 min – yes tænkte jeg, nu sker der forhåbentlig noget…
Vandafgang eller….
Da kl. var 15.55 gik vandet – troede jeg- undrede mig dog over, at veerne ikke blev kraftigere – de stoppede derimod – og ved nærmere gynækologisk undersøgelse viste det sig, at det var hinden omkring fosterhinden der var sprunget og noget af moderkagen havde revet sig løs – der kom klumper af blod – så min læge turde ikke løbe nogen risiko.
Vi snakkede hurtig om forløbet kejsersnit – og jeg valgt at få rygmarvsbedøvelse, så jeg kunne være vågen under operationen og se den lille med det samme.
Mens jeg blev klargjort – fik operationstøj på, sat kateter op mv. gjorde et lægehold klar nede på operationsstuen.
Operationen
Jeg blev trillet af sted og ned til lægerne – må dog indrømme at jeg syntes det var sindsygt koldt inde på operationsstuen – så begyndte at fryse lidt.
Fik vist talt til 3 læger og 2 assistenter – der var en god stemning på stuen – og min narkoselæge var smilende og glad. Kort tid efter jeg var blevet bedøvet faldt mit blodtryk (hvilket er normalt) – jeg kunne selv følge med på skærmen – følte lidt jeg skulle besvime – så narkoselægen og jeg lavede dybe vejrtrækninger – jeg ville jo gerne være vågen når de fik den lille ud.
Ved ikke hvor ofte man faktisk griner under en operation – men det var en hyggelig narkoselæge og vi fik snakket og grinet .
Jeg kunne mærke der blev arbejdet med min krop, men ingen smerter – og pludselig kunne jeg høre babygråd- kl. 16.47 – kort derefter fik jeg vist ham frem – han blev taget ind i et tilstødende lokale til undersøgelse og påklædning – jeg kunne stadig høre ham græde og lidt efter kom de ud med ham, så jeg kunne kysse ham.
Han blev taget ud til Morten, som pænt måtte vente uden for operationsafsnittet.
Tatovering
Mens de to andre læger gjorde deres arbejde færdig, fik jeg mig også en snak med ham der assisterede min læge – det ene emne var tatoveringer. Til dem der ikke ved det, så har jeg en lille tatovering i lysken – ” vi har reddet din tatovering” sagde han – og så fortalte han mig at han ikke brød sig om alle de fodboldspillere, der havde tatoveringer hele vejen ned ad armen.
Efterforløb
Jeg havde gjort det klart fra staten, at jeg selv ville amme og ikke have de gav flaske. Et ønske der blev opfyldt! Jeg ammer fuldt ud, mælken er løbet til og vi har en sund og rolig dreng med meget god appetit!
På trods af 80% følelsesløshed, så blev Jamie lagt til brystet kort tid efter jeg kom tilbage på min stue og de havde gjort mig klar.
Lidt underligt ikke at kunne mærke sin krop fra brystkassen og ned – og samtidig kunne se dem bevæge ens ben op og ned.
Det var først i løbet af natten at følelsen langsomt kom tilbage – og jeg fandt ud af, at min venstre fod var fastklemt mellem madras og dyne – hvilket resulterede i en kæmpe vabel på den ene hæl!
Drop, fasten og prutter
Jeg skulle beholde mit drop i, indtil jeg havde pruttet – noget der først skete fredag – så fra tirsdag aften til fredag aften var jeg fastende – noget en ellers meget madglad Lotte ikke syntes om! Onsdag var dagen med mest sultfølelse – derpå var det ok.
Jeg fik også først fjernet droppet efter første måltid fredag aften. Indtil da, måtte jeg pænt trave rundt med stativet ved hånden:)
Efterveer + op og gå
Den første nat var jeg plaget at mange efterveer – så bad om smertestillende så jeg kunne sove lidt. Generelt sov jeg elendigt de dage jeg var indlagt – maks. 3 timer i træk – fik afsindigt ondt i rygge og kunne kun ligge på ryggen.
Om torsdagen – dagen derpå – skulle jeg så op og stå og gå for første gang – av av…
Syntes bestemt ikke det var behageligt at gå rundt – men jo mere bevægelse jo bedre for helingen. Heldigvis skulle jeg jo gå rundt med dropstativet – så havde en hjælpende hånd… igen lignede jeg en gammel dame med gangproblemer.
Kunne se på dem der bevidst havde valgt kejsersnit, at de var mere frie til at gå rund end jeg – så der var håb forude:)
Hver dag blev det bedre og mindre smertefyldt – havde også læst at tredjedagen var dagen, hvor det blev bedre!
I dag, en uge efter, gør det storset ikke ondt mere og jeg kan ligge på siden + komme ud ad sengen uden det gør ondt. Er dog stadig lidt øm ovenover arret. Var også lige på vægten og målte mig om livet – der er allerede røget 13 kg og 10 cm i omk. om livet – kom ikke og sige at fødsel ikke er effektiv slankekur;)
Nursery
Jeg havde ellers svoret, at jeg ville have Jamie inde på mit værelse hele tiden, men med min begrænset bevægelighed, var det faktisk rart at have hjælpende hænder – kan kun rose alle jordmødrene på afdelingen. Hvis jeg ville have ham hos mig, så kom de med ham – ellers hentede de mig når det var “spisetid”. De var også meget behjælpelige med at få amningen til at fungere.
Det var dog først lørdag, at jeg skiftede den første ble selv!
Børnelægen kom 2 gange dagligt og efterså Jamie – han gylpede lidt i begyndelsen – noget der åbenbart ikke er helt så normalt hernede – jeg tog det nu meget roligt – da Mikkeline nok var stormester i at gylpe! Men det har vi fået styr på, så lægen er rolig:)
Vi skal til første eftertjek på lørdag – så må vi se, hvor meget han har taget på – syntes godt nok han er god til at spise…
Begrænsninger og guidelines
Nå, men pga. kejsersnit, så har jeg forbud mod at løfte noget tungere end ham den første måned – så det er perfekt timing at svigerfamilien er på besøg – de er virkelig en stor hjælp.
Jeg har også forbud mod at køre bil 1 måned – sagde dog at det var lidt langt tid – så måske jeg får grønt lys før – så længe jeg lover ikke at have noget der presser på arret. Nu må vi se, hvad han siger i morgen, når jeg skal have fjernet sting. Vil jo gerne undgå et grimt ar og at arret springer op.
Ellers fik vi at vide, at barnet helst skal blive hjemme og indedøre de første 40 dage – der må ikke være planter og dyr i samme rum som ham, der skal være en konstant temperatur og så ikke for mange besøgende, da de kan bringe bakterier ind i hjemmet…
Nå, men heldigvis ser både Morten og jeg på disse formaninger som guidelines – han er jo ikke lavet af glas… Og Mikkeline er nok den der kommer hjem med flest baktusser fra børnehaven!
Ingen sex
Jeg fik også at vide, at vi ikke måtte have sex før jeg havde haft min første menstruation – der måtte jeg protestere igen – sidste gang gik der 7 mdr! Han ændrede så sin afgrænsning til efter 8 ugers undersøgelse og belærte mig om, at amning ikke er beskyttelse! Det siger lidt om, hvor lidt oplyste befolkningen er på det område her på Cypern.
Hjemme igen
Vi er nu hjemme igen og jeg bliver stærkere dag for dag – er dog lidt rastløs ift. at jeg ikke må noget – har svært ved at sidde stille – men husker mig selv på, at det vigtigt ift. arret og helingen!
Mikkeline er så stolt og sød – hun har god forståelse for at jeg ikke må løfte hende – det hjælper også at hun kan se der er blevet skåret i mig.
Jamie er allerede ved at komme ind i en fast rytme – bortset fra første nat hjemme, hvor han hold mig vågen i 4 timer!
Kort fortalt – vi har det godt & og jeg har kun positivt at fortælle om hele forløbet – har følt mig i trygge hænder hele vejen!
Jeg vil slutte min roman med nogle billeder: