Så blev det efterår…

Hej igen!

Det er vist på tide at give jer en update om vores liv og færden her på Cypern. Har vist ikke skrevet et indlæg siden vi offentliggjorde, at der var en lille ny Madsen på vej. Har dog lagt en del billeder op af os – strækkende fra januar til august 2013, så tag et kig, hvis i vil se vores hverdag i billeder.

Danmark tur-retur

P1070017

Kort tid efter mit sidste indlæg stod den på ferie til både Morten og jeg. I år blev den bare afholdt hver for sig, Morten tog til USA med to venner – 16 dages herretur! Han må selv lige berette om sin tur, men alt i alt en fed tur, som startede i San Francisco og endte i Las Vegas.

Mikkeline og jeg tog turen rundt i Danmark, hvor vi både var i sommerhus, Knuthenborg, Legoland, Havnstrup minizoo, cirkus og KBH Zoo.

Det blev til besøg på/i Falster, Lolland, Fyn, Herning, Århus og København. Vi havde 3 fantastiske uger sammen med familie og venner – Mikkeline havde også fornøjelsen af en miniferie hos sin farmor og farfar helt alene – noget de alle 3 nød.

I kan se billeder fra vores tur rundt i Danmark under Sommer 2013 (Juni-Aug).

Sommer på Cypern

P1070557

Ellers har vi nydt sommeren her på Cypern, selvom en gravid Lotte ikke altid syntes varmen var et hit – så det godt vi bor så tæt på vandet og har nogle søde venner, der gerne lader os hoppe i deres pool!

Mikkeline har igen i år fået svømmeundervisning, så hver tirsdag gik turen ud til svømmetræner Sues hus – nogle dage er hun dog mere medgørlig og gør hvad hun bliver bedt om – andre dage, især hvis hun faldt i søvn på vejen derud (ca 20 min. kørsel), er hun sur og tvær. Indtil sidste uge stod den stadig på svømning udendøres, men Mikkeline syntes vandet er ved at blive lidt koldt (24 grader) – så vi starter igen når svømningen flytter indendøre i November.P1070761

Ellers stod sommeren på hygge med venner hernede og så var der selvfølgelig også noget arbejde der skulle passes. Morten blev sidst i juni tildelt endnu et ansvarsområde, det svenske marked. Så han har masser at se til og nye udfordringer at bestige.

P1070719

Kusine Silja

I august blev familien forøget med en dejlig lille pige – min søster og svoger blev forældre til en skøn lille datter – Silja.

Nyt familiemedlem betød derfor ny tur til Danmark – så i september tog Mikkeline og jeg atter til Danmark for at sige hej til kusine Silja. Vi havde 12 dejlig afslappende dage i Danmark, hvor vi fik  nydt Silja og var med til hendes dåb.

Trods min udmelding om, at vi denne gang ikke tog turen rundt i Dk – så så vi en masse fantastiske mennesker – både venner og familie kom forbi og hilste på – dem vi ikke nåede at se, står så på listen næste gang vi tager en længere tur til Danmark.

Nedenfor kan i se et udpluk af billeder fra vores sidste besøg i DK.

P1070653 P1070657 P1070660 P1070667 P1070670 P1070672 P1070677 P1070689 P1070695  P1070699 P1070710  P1070724 P1070727 P1070745 P1070755

Efterår på Cypern

Så kom efteråret også til Cypern, eller hvis man spørg en dansker om vores vind og vejr her på Cypern, så svarer det nok til en god dansk sommer! Temperaturen er faldet til under 30 grader, hvilket gravide jeg syntes er helt perfekt – ikke for varmt og ikke for koldt! Vi har endda været nede på 12 grader den ene nat, så selvfølgelig er det blevet tid til at tage vores dyne i brug!

P1070769Til at byde efteråret i velkommen, startede vi oktober med en stor regnskylle – men i modsætning til sidste år, så var det kun lige en kort overgang med køligere vejr – nu er vi tilbage på 27 grader om dagen. Temperaturen dag/nat svinger dog noget mere nu, så man kan godt få brug for en trøje til de køligere aftentimer og det er slut med at sidde ude til sent om aftenen på altanen. Frokosten kan dog stadig nydes på altanen – i modsætning til om sommeren, hvor det simpelthen er for varmt.

Vi har også fået et nyt familiemedlem i familien – en ny vaskemaskine – til min store glæde. Nu slipper jeg for at tørre vand af gulvet efter hver vask.  P1070763Kan dog til tider godt savne vores industrivaskemaskine fra vores tid i Århus – der tog en vask kun 1 time – nu kan det tage op til 2.30 time! Men eftersom vi vasker ret ofte, så passer det fint med en-to vaske af og til  og så er der heldigvis et kvik-program, hvis det skulle blive nødvendigt!

P1070775

 London

Morten havde igen i år planlagt en tur til London med sin kammerat Jesper. Traditions tro mødtes de i London for at se en NFL kamp live.

Jeg kan forestille mig, som altid når de to er sammen, så har de haft en fantastisk “tøse” tur. I skulle bare vide, hvor ofte jeg har måtte lægge øre til de to knevre som piger kun kan…. om alt og intet!

Det var i hvert fald en glad mand jeg fik hjem, og denne gang, i modsætning til da han kom hjem fra sin tur til USA,, så havde han faktisk købt en gave til Mikkeline.  Denne gang stod den på en hånddukke forestillende en ulv. Jeg må indrømme, at jeg havde mine tvivl om, hvorvidt Mikkeline ville kunne lide ulven, den så ikke ligefrem venlig ud – men mine tanker blev gjort til skamme. Mikkeline elsker ulven, efter et kort forbehold. Den er også super blød – så nu den blevet en del af hendes tøjdyr samling der gerne må ligge i hendes seng fast.

Adonis Vandfaldet

Så kom der en hel weekend, hvor ingen af os havde nogle planer, det bød så på en søndagstur til Adonis vandfaldet. Vores kære lille Mazda måtte en tur off-road – dog ikke på så slemme veje, som da vi var off-road med familien Beier over Akamas halvøen (har vist ikke nævnt denne tur tidligere, men i kan se billeder derfra under Sommer 2013 juni-august.

Det var en rigtig hyggelig tur, som udover en utrolig høj pris for at komme ind og faktisk se vandfaldet også bød på vandring langs åen der ledte ned til vandfaldet i noget der faktisk lignede en skov. Mikkeline nød at udfordre stien langs åen og hun ville vist, i følge Morten,  ikke vende om igen. Jeg var grundet maven kun med noget af vejen, ellers sad jeg og ventede på de kom retur. Nød stilheden, åens rislen og fuglenes sang.

P1070778 P1070779 P1070783 P1070786 P1070787 P1070798 P1070801 P1070805 P1070807 P1070811 P1070813 P1070816 P1070818

Da vi så skulle fra vandfaldet igen, valgt Morten 100% at overse et busk/træ lige bag bilen – der kom dog ingen bule i bilen, men lakken blev skrabet lidt af. Jeg undrede mig dog også over valget af parkeringplads da vi ankom, han skulle absolut klemme sig ind mellem en anden bil så han kunne holde med træet bag sig – men det havde han så åbnetlyst glemt alt om, da vi skulle derfra igen:)

P1070832 Appelsintræet

Vi har ikke glemt vores appelsintræ, selvom det efter første blomstring i år mistede alle sine frugter, til vores store sorg. Men til gængæld har den efter anden blomstring nu 4 appelsiner – så der krydses fingre for, at vi til foråret kan høste alle 4!

Mors lille hjælper

Mikkeline bliver om kun 4 dage 3 år – utrolig hvor meget der er sket med hende siden vi flyttede fra Danmark for 1,5 år siden. Hun er blevet en rigtig lille pige, som elsker kjoler, at være kreativ, danse, tegne og prøve tøj.P1070823

Den ene dag valgte hun at tømme sit klædeskab for derefter at prøve alt tøjet på – det tog mig lidt tid at finde hoved og hale i alt tøjet, da det skulle på plads igen! Men hun hyggede sig og viste os stolt, hver gang hun havde iført sig et nyt stykke tøj.

Hun er også rigtig dygtig til at hjælpe mig med at tage vasketøj af snoren og lægge det på plads – måske det ikke ligger de rigtige steder og måske er ordet at folde en sandhed med modifikationer, men hun nyder at hjælpe til.

P1070833

I søndages hjalp hun også med at støvsuge, og der blev både møbler flyttet ud fra væggen og der blev støvsuget under reolerne – kom ikke og sige hun ikke er grundig!

Familieforøgelsen nærmer sig…

P1070829    7,5 måned er nu gået og de sidste 6 uger til termin nærmer sig med syvmile-skridt.

Til trods for alle mine mange besøg på klinikken i starten af graviditeten, blev det efter uge 16 til en gang om måneden, hvor jeg gik til tjek. Der bliver stadig scannet hver gang for at vurdere væksten – hvilket jordmoderne i Dk føler sig frem til uden på maven. Jeg får dog ikke scanningsbilleder med hjem mere, da den lille ikke kan være på et billed mere. Men får et kig ind i hans lille univers.

Den sidste tid øges besøgene dog hos lægen, pt går jeg til tjek hver 2 uge med den sidste måned vil han gerne se mig en gang om ugen – sådan kan man også tjene penge!

Mikkeline var med den ene gang, men hun var ikke helt tryg ved situationen, for sidst hun var ved lægen skulle hun undersøges og hun var bange for jeg snød hende – så hun stod klinet helt op ad væggen mens lillebror blev undersøgt. Ved ikke hvor meget hun forstod af det hun så, men hun er helt klar over at lillebror ligger inde i maven og at mange af de ting, som langsomt dukker op hjemme er til ham.

I morgen kommer der besøg hjemmefra, så min mor skal helt sikker med på mandag, når jeg skal til endnu et tjek. Ved sidste undersøgelse blev han vurderet til 1700g – så er spændet på at se vægtforøgelsen her i slutspurten. Har dog ikke noget i mod at skulle presse en baby ud under 4 kg, så han behøver ikke fordoble sin vægt!

Udover mine tjek, så har jeg fået taget blodprøver nogle gange og målt min glukosetolerance – så nu er jeg ret vant til at få stukket en nål i armen – noget jeg ellers aldrig har brudt mig om! Tricket er at kigge væk…

Billedet overfor er taget 33+0, nedenfor kan i se et billed fra august af hans små fødder.

CAM00225 (1)

Så må jeg hellere slutte min roman for denne omgang. Hvis i ikke høre noget før fødselen, så lover jeg at der kommer et indlæg efter – hvor jeg kan fortælle om, hvordan man håndtere en fødsel her på Cypern og om jeg får min vilje mht. at min baby ikke skal være i babyrummet men inde på min stue mv.

Har du spørgsmål eller kommentarer er der kun en løsning. Skriv dit spørgsmål eller din kommentar herunder

Loading Facebook Comments ...
Loading Disqus Comments ...