Indhold på siden
Vejromskifte
Klokken er lige knapt halv ni. Jeg tager elevatoren ned og går udenfor. Solen skinner fra en blå himmel. De sidste par dage er vinden gået fra en let lun til en kold brise (alt er relativt). Jeg tænker; det er snart tid til at finde vanter og hue frem. Jeg skynder mig videre ned til sporvognen, som tager mig ned til byen.
For godt et år siden sagde vi farvel til vores elskede solbeskinnede middelhavsø, Cypern, og goddag til et noget koldere klima i nord. Min mands arbejde førte os for snart 5,5 år siden til Cypern. Selv samme arbejde førte os sidste år til Estland. Havde nogen fortalt mig for 6 år siden, at vi i dag ville være udenlandsdanskere, er jeg ikke sikker på, at jeg ville have troet på dem.
Nu sidder jeg så her i Tallinn, har startet egen virksomhed og ungerne er begyndt på andet år i deres ’nye’ skole. I går skinnede solen, i dag snuskregner det og er tåget. Nogle dage savner vi det varme og stabile vejr i Cypern, andre dage nyder vi årstidernes skifte. Intet slår efterårets farvepragt og leg i de nedfaldne blade. Eller at kunne følge birkens udspring, og se, hvad der sker hver dag med bladene.
Hjem til Cypern!
Cypern vil altid føles som at komme hjem. Vores søn er født der, vi har venner der og tusind minder. Det er nok heller ikke så overraskende, at vi valgte Cypern, som vores sommerferiedestination denne sommer. Knapt 4 uger blev det til for ungerne og jeg – Morten måtte pænt tage hjem på arbejde efter 3.
Allerede i lufthavnen føltes det som at komme hjem. Alt var velkendt og vi var så heldige at blive hentet af en ven. Vi gik udenfor. Klokken var 3 om natten og luften noget koldere end jeg lige husker den plejer at være den 21. juni. Faktisk gik der nogle dage, før varmen rigtig ramte øen, men så fik vi også lov til at mærke årets første hedebølge. Efter en kold og lang vinter, var det rart atter at blive rigtig gennemvarmet (og ikke pga. alt for meget overtøj, når man lige kommer ind udefra).
Vi lejede en ferielejlighed med fællespool og en bil. De første par uger gik mest med ren afslapning. De sidste par uger gik vores datter på sommerskole (halv dag) på sin gamle skole. Både i Cypern og i Estland holder skolerne ferie i 10 uger, så et eller andet skulle der ske.
Vand, is og hygge
Vores ellers så vante små svømmere, skulle lige i gang igen – men så blev der også svømmet og dykket i timevis. Vores 3,5 årige fandt pludselig ud af, at han både kunne dykke og svømme 5 meter selv. Så var vingerne ikke så spændende mere! Den store på 6,5 tilbragte nok mere tid under end over vandet.
Men det blev selvfølgelig også til strandture med vores venner. Her fik vi bygget mange ’flotte’ sandborge. Der blev spist is næsten hver dag, det må man nemlig godt på ferier. 😉
Ud over at få genset alt det kendte og hygget med venner, blev det også til en tur i Troodos. Feriens varmeste dag (45°+) valgte Mikkeline, at vi skulle køre op i Troodos. Morten og jeg kiggede på hinanden. Hvorfor ikke, sagde vi?!
Troodos-bjergene
Det tager ca. en time og et kvarter at køre op til Platres i Troodos fra Pafos. Lige inden man kører ind i Platres, ligger der på højre hånd en rebpark (Sparti Rope Park i Troodos). Kan varmt anbefales til alle klatrelystne sjæle. Børn skal dog være min. 5 år eller 1m høj for at prøve. De har dog sat en legeplads op også, hvis nu man har mindre børn med.
Vi startede med at få frokost på en af de lokale taverner. Det var søndag og de serverede kun traditionelle retter. Så det hoppede vi på. Derefter kørte vi lidt videre og parkerede ved ørred-dambruget. Derfra går der en sti op til Kaledonien vandfaldet.
Turen op til vandfaldet går langs en å. Det tager nok en time at gå op, alt efter tempo og hvor mange billedstop man laver. Vores to krudtugler havde meget travlt med at komme op til vandfaldet. Kort før vandfaldet, er der en bænk – her plejer vi at holde snack-pause – så det forventede de også denne gang.
Vandet i vandfaldet er pi… koldt. Der er flere, som stiller sig ind under strålerne. Denne gang nøjes vi dog med at få vores fødder til at sove i det kolde vand. Det er dog knapt så koldt, som det vand der fx løber i gletcheren i New Zealand.
Turen ned gik noget langsommere. Det plejer at være omvendt. Jamie valgte at udforske alt. Mikkeline studerede også sommerfugle, men havde god fart på ellers. Normalvis tager det 30 minutter at gå ned igen. Eller man kan fortsætte videre op mod Olympus (toppen af Cypern). I så fald er det praktisk at have en bil i begge ender af stien.
Der er mange vandrestier i Troodos, hvis man er til det. Vi nåede kun forbi det ene vandfald denne gang – men ikke langt fra Platres ligger der endnu et vandfald. Det kræver knapt så meget gåen (ca. 5 min). Vi havde en fødselsdagsaftale i botanisk have (se her) nær Mandria på vejen hjem. Perfekt måde at afslutte dagen på.
Vi lavede dog lige et stop ved dæmningen på vejen ned, og nød udsigten og de dansk-producerede vindmøller
Ikke så underligt vi havde to sovende børn, da vi endelig ramte Pafos senere samme aften.
Estland – Cypern – Danmark – Estland
Efter 4 fantastiske uger i Cypern gik turen via Danmark inden vi ramte Estland igen. Det meste af tiden blev brugt med familien. Men vi legede også turister i København. Min udvekslingsfamilie fra New Zealand kom forbi København på deres Europatur.
Vores store pige har fået læst en masse om Danmark, både Sigurts Danmarkshistorie og en bog fra Kronborg om den danske kongerække fortalt for børn. Selvom hun syntes det var spændende, vil hun nok svare, at Tivoli var det bedste ved hele ferien. Vi besøgte også Tivoli i december, beklædt i hvidt, og det kunne hun sagtens huske!
Hjemme igen…
Hjemme!? Hvor er det lige? Kan man godt have flere steder, som man kalder hjem? Det er i hvert fald svært ikke at kalde de steder ’hjemme’, som betyder noget for en og hvor man har eller har haft en god tilværelse.