Alle os der rejser med børn kender følelsen; nu kan der snart ikke gå mere galt! Det behøver så og sige ikke være børnenes skyld, det kan sagtes være forsinkelser, aflyste fly, missede forbindelser mm.
Men alt bliver bare en smule mere kompliceret, når der er børn at tage hensyn til også, især hvis du rejer alene og bliver nød til at tage alt – ja alt – med ud på toilettet, fordi din datter for 20. gang skal tisse – helst lige når du har fået mad, eller din søn skal have skiftet ble på det mest ubelejlige tidspunkt – gerne når flyet kører ud på startbanen, og du ved der går en rum tid, før lyset bliver slukket ved sikkerhedsselen!
Alene på tur med små børn
For et par uger siden begav jeg mig af sted fra Cypern via London til København – havde en enkelt overnatning i København før turen gik mod Tallinn i Estland, hvor vi skulle møde min mand. Jeg rejste alene med vores to børn, som er vante flypassagerer. Det har vi gjort før, så det var der ingen ben i!
Da jeg en måned inden afrejse bestilte billetter, valgte jeg kun at betale for én kuffert – men fordi det pludselig viste sig, at blive koldt i Danmark og Tallinn, skulle jeg have mere overtøj med end forventet. Det resulterede i en del håndbagage. Og når du rejser alene med to mindre børn, så ved du godt, hvem der kommer til at slæbe…
Pladsreservation og transit
Før vi kom så langt til selve flyveturen skulle vi lige tjekke ind – jeg havde så fået 3 pladser, hvoraf Jamie skulle sidde 4 rækker længere fremme i flyet. Manden ved skranken forklarede, at det var min egen fejl, da jeg ikke havde booket pladsreservation – fair nok – men normalt bliver børn på 2 år (som de kan se i systemet) ikke placeret separat fra deres forældre. Han var nu venlig nok og tilbød, at jeg kunne købe 3 sammenhængende pladser oppe foran. Øh, nej tak – det løser sig nok, sagde jeg – men det mente han ikke. Han var dog så venlig at tjekke en håndbagagekuffert ind gratis.
Selvfølgelig løste pladssituationen sig i flyet, stewarden sørgede for Jamie fik byttet plads med den rejsende, der ellers skulle have siddet ved siden af mig. Vi skulle med et sent fly fra Pafos, så regnede med sovende børn på turen. Bortset fra Jamie der var noget længe om at falde i søvn, så sov de og jeg også (næsten) hele turen til London.
Som sagt gik flyveturen fint, med undtagelse af, at Mikkeline kom til at tisse lidt i bukserne under nedstigningen – det blev dog fikset relativt let og uden postyr (bortset fra at jeg havde ALT vores bagage med på toilettet).
Da vi kom til London skulle jeg nemlig hente vores bagage og tjekke ind igen. Og det havde jeg nøje sørget for, at der var god tid til – 5 timer mellem at vi landede og til at vi skulle flyve videre. En mindre detalje jeg ikke havde gennemtænkt var, at klokken var 1 om natten da vi ankom til Gatwick. Og Check-in var ikke åben. Vi fandt dog heldigvis et sted at slå os ned (med en dårlig tv-udsendelse) indtil klokken blev 4 og det blev muligt at tjekke ind. Til alt held sov Jamie det meste af tiden og Mikkeline underholdt sig selv med spil på tabletten. Jeg selv fik ingen søvn!
Våde bukser og skrigende unger
Endelig skulle vi flyve det sidste stykke, og for at undgå endnu et tisseuheld, sørgede jeg for grunding aftisning af vores datter. Igen sov vi alle 3 på flyet og igen tissede vores datter i bukserne, hvad hun normalvis ikke gør!
Der stod jeg så, men to trætte børn, som bestemt ikke ville vækkes da vi skulle af flyet. Mikkeline skabte sig over sine våde bukser og nægtede at gå, jeg stod med Jamie og to håndbagagekufferter og en computertaske på armen. For at gøre ondt værre, så skulle vi op ad nogle trapper og forbi alle de passagerer der skulle med flyet tilbage til London.
En sød medpassagerer tilbød at tage kufferterne op ad trapperne og vi kom da også med noget jamren og modvillig gang hen til det første toilet vi så. Så blev der ellers igen skiftet bukser – heldigvis havde jeg alt børnenes tøj i de to håndbagager, så manglede ikke tøj! Jamren stoppede umiddelbart ikke her – den fortsatte, på trods af – at jeg fik placeret begge børn i en klapvogn. På det her tidspunkt ønskede jeg mig fremme ved mit mål!
Men det stoppede ikke her, vi var landet laaaaangt ude og da vi endelig kom til enden af det afsnit, skulle børn og kufferter ned af en rulletrappe. Mikkeline kunne pludselig ikke køre på rulletrappe selv mere og blev ved med at løbe op, så jeg ikke kunne få kufferterne ud på trappen.
Vi kom dog endelig ned, men jeg blev nødt til at sætte Jamie ned, da den ene kuffert ikke ville blive liggende oven på den anden og skulle bruge begge hænder til at køre dem – nu havde jeg så to hylende unger og 3 paskontrollører der alle kunne se det fine optrin med en træt, forslæbt mor og to skrigende unger der begge ville bæres.
Jeg kan godt røbe, at der KUN var vores ting tilbage på bagagebåndet, så længe havde det taget os at komme fra gaten til udgangen! Heldigvis blev det hele bedre, da vi havde fået vores klapvogn og store kuffert. Jeg kunne nemlig få plads til to håndbagager ud over to børn på klapvognen.
Vi kom godt af sted med metro, men først efter rejsekortmaskinen var holdt op med at melde om funktionsfejl. Der var styr på børn og små kufferter og med klapvognen i den ene hånd og den store kuffert i den anden hånd, gik alt fint lige indtil vi skulle med bussen!
Barnevogne og busregler
De fleste kender reglen med kun 2 klap/barnevogne pr. bus – to yngre førstegangsmødre (undskylder den bitre tone), spurgte om det var ok de tog pladserne, for de var på tur sammen… øh, ja sagde jeg, for jeg har ikke rejst siden i går aftes!
Nå, men det er vel København tænkte jeg, så der kommer nok snart en bus… jeg ventede og ventede og ventede og sørme så, 30 minutter senere kom der ikke kun én, men hele to rigtige busser! Heldigvis var der ingen brok fra børnene mens vi ventede, og vi så mange andre busser passere til Jamies store fornøjelse.
Men vi nåede vores mål, havde en forrygende dag hos min veninde og en kærlig faster der godt kunne se jeg var træt, og foreslog hun tog ungerne med på en legeplads, så jeg kunne sove lidt.
Af skade bliver man klog
Næste dag skulle vi så tilbage til lufthavnen, dog med mindre bagage og friske børn. Jeg var så heldig, at skulle flyve med SAS direkte til Tallinn. Fik tjekket alt ind, da det gik op for mig, at det var inkluderet i prisen!
Og fik så også lige denne kommentar med på vejen ved skranken… ’ja, det er lettest at rejse med så lidt håndbagage som muligt, når man rejser med børn’. Det siger du ikke, tænkte jeg… Ikke lige den kommentar jeg havde brug for!
Ud over den lidt prøvende tur til Danmark, så forløb alt helt anderledes på de 5 næste flyveture til og fra Tallinn, København og Pafos, både fordi:
- At jeg valgte at have mindre håndbagage med (det kostede dog lidt)
- At vi rejste om dagen
- At ungerne ikke var trætte ved flyskift og sov en del af turen
- At check-in var åbn i London og vi kunne gå direkte op og finde legerummet
- At der ikke blev tisset i bukserne
Jeg kunne dog godt have undværet at skulle afbryde min frokost og kaffepause i lufthavnen, men når man hører ordene: ’jeg skal tisse’, så ved man godt at det IKKE kan vente! Så ALT blev pakket sammen og ALT kom med ud på toilettet. Det er så her, at livet bliver lidt lettere, når man rejser med flere voksne, så kan den ene løbe, mens den anden kan blive ved tingene/børn.
Konklusion: trætte børn og uforudsete hændelser gør rejsen lidt mere prøvende
Set i bagspejlet kunne turen have været meget værre og den lidt prøvende tur blev hovedsageligt forstærket af, at jeg var træt. Jeg havde ellers været forudseende og sovet til middag.
Jeg kunne også have haft skrigende børn på flyet – i stedet beviste de, at de var vant til at flyve og havde helt styr på, hvordan man opfører sig ombord på et fly. De måtte endda 2 gange sidde alene ved siden af hinanden i flyene, da det var mindre fly – for ikke tale om, at Mikkeline ville sidde ved siden af en hun ikke kendte.
Jeg priser mig nu alligevel lykkelig over, at når jeg næste gang flyver alene med børnene, så er det direkte og jeg bliver hentet i lufthavnen:)
10 facts om forældre og flyveture
10 ting forældre priser sig lykkelige over på flyrejser (især når man rejser selv med 1 eller flere børn):
- at der er handikaptoiletter, så man kan have ALT og ALLE med ind på toilettet
- at der er legerum eller legepladser (Tak: Gatwick, Athen og Doha… hvorfor er det ikke i fx København??)
- at man kan kigge på flyene og alle de aktiviteter der foregår udenfor
- at man IKKE bliver bedt om at gå først om bord, det er bare unødig venten til man kører ud på startbanen, og tid der gør børnene rastløse
- at børnene sover på turen (eller bare lidt af den)
- ikke at høre ordene ’jeg skal tisse’ eller fornemmer, at der er en ble som skal skiftes, når der minimum går 10 minutter før det er muligt at komme på toilettet
- igen, ikke at høre ordene ’jeg skal tisse’ lige så snart der er kommet mad – det ikke den nemmeste opgave i verden at få omplaceret bakkerne
- når andre tilbyder at hjælpe i prøvende situationer (selvom man måske føler: jeg kan godt klare det hele selv)
- at børnene ikke skaber sig og forstyrrer de andre medpassagerer – det jo sjovere at pege finger af andres børn og sole sig i ens egne børns eksemplariske opførsel
- at flypersonalet ser lidt igennem fingre med reglen om, at der kun må være 2 personer på toilettet, især når man rejser alene med to små børn – Reglen kan heldigvis omgås ved at lade døren stå lidt åben!