Indhold på siden
Så blev det endelig maj og tid til tøsetur til Prag med mor og søs. Til min 30 års fødselsdag fik jeg en rejse til Prag af mine forældre og søster+co og nu var tiden så inde til at indfri den.
Min rejse startede allerede onsdag aften 23.45, hvor jeg blev hentet af en taxa der kørte mig til Larnaca. Turen gik via Frankfurt inden jeg kl. 9.15 torsdag morgen landede i Prag lufthavn. Her blev jeg mødt af min mor og søster. De havde dog været lidt mere heldige mht. deres flyvning, da de kunne flyve direkte fra KBH til Prag.
Så gik turen ellers til hotellet, selvom jeg efterhånden er vant til skøre kørselsmåder fra Cypern, kan det stadig undre mig, at man kører så meget anderledes end vi er vant til fra Norden. Ind og ud mellem bilerne gik det. Dog parkerer de noget mere forsvarligt og i henhold til reglerne i Prag.
Da vi ankom ret tideligt kunne vi ikke komme på værelserne, så vi satte vores bagage og drog ud på opdagelse. Vi valgte at gå ind til centrum langs vandet, det var en lækker tur under de grønne træer, så havde vi også tid til at nyde udsigten over vandet og se alle de smukke bygninger og ikke mindst sporvognene (dem kommer der en lille historie om senere).
Vejret
En ting jeg dog ikke havde taget med i mine beregninger, trods flittig studeren af vejrudsigten, var, at der var PISSE koldt i Prag ca. 6-10 grader, i hvert fald i forhold til på Cypern, hvor jeg forlod 30 graders varme. Heldigvis var vores første stop Hard Rock Café (den største af slagsen), hvor vi udover et lækkert måltid også kiggede inden for i Hard Rock butikken. Her fik jeg erhvervet mig et par bukser, som hurtig kom udover mine leggins! Så kunne jeg ellers holde varmen og de blev min tro følgesvend på hele turen – lidt turist har man vel lov at være.
Ellers var vejret skiftende, mest tørt, men vi fik også nogle byger af og til, heldigvis kom de på de helt rigtige tidspunkter ift. vores aktiviteter.
Sightseeing
Da vi nu alligevel havde god tid, besluttede vi os for at tage en sightseeing bus – vi havde på forhånd bestilt et Pragkort, hvor vi fik nogle ting gratis, nogle med rabat og så 3 dages transportkort. Busturen tog ca. 2 timer og kørte rundt i både det nye og gamle Prag, undervejs fik vi, igennem nogle høretelefoner, fortalt om, hvad det var vi så. Jeg ærgrer mig lidt over, at jeg ikke lyttede til den engelske eller tyske, for ham der indtalte den danske udgave var ikke speciel god til det. For det første kunne han ikke finde ud af, hvor i sætningen der var pause, det blev i hvert fald ikke holdt, hvor der var kommaer, han kunne finde på at stoppe midt i en genitiv sætning (fx borgmesterens… pause… barokvilla – dog blev denne sætning vist ikke sagt). Desuden havde han meget svært ved at udtale og overhoved sige ”s”, fx ”Fangerne blev hejst ned i hullerne og tultede ihjel.” Det var dog ok underholdende, jeg må dog indrømme, at jeg ikke altid hørte lige meget efter… som sagt startede min tur onsdag aften kl. 23.45 – dvs. jeg fik ikke sover super meget inden jeg ramte Prag. Så på denne ellers spændende tur rund i Prag bymidte, hvor bussen bumlede op og ned, lukkede mine øjne sig af og til, til stor underholdning for min søster. Var måske også ved at nikke sidemanden en skalle af og til, når bussen sådan bumlede af sted.
Bussen gjorde et 40 min. hold oppe ved Castle, her var vi ude og se borgområdet, og der var også en smuk udsigt ud over Prag. Derefter faldt jeg dog ikke i søvn igen!
Efter vores bustur gik vi så lige forbi Starbucks for at tanke op med kaffe og chai latte, inden vi fortsætte skråt gennem gaderne og endte i shoppingområdet. Så kan i næsten gætte hvad vi fik resten af eftermiddag en til at gå med….
Da vi skulle til at tilbage til hotellet orkede ingen af os at gå mere og vi fandt hurtigt en taxa, som på kort tid fik os tilbage til hotellet, hvor vi blev tjekket ind. Af en eller anden grund var vi blevet opgraderet, så vi fik 2 værelser på 5 sal (executive), der var kun én elevator som kørte derop, så det betød selvfølgelig lidt ventetid af og til.
Vi besluttede os for at slappe lidt af inden vi gik ud og fandt et sted at spise. Denne aften blev det en italiensk restaurant lige om hjørnet fra hotellet. Jeg var som sagt temmelig træt stadigvæk, så vi skulle ikke for langt væk. Stedet var ellers ok hyggeligt, men vi havde ikke de store forventninger til maden – så kan man heldigvis kun blive positivt overrasket!
Det gule marked
Fredag stod den på tur med sporvognen, vi havde besluttet os for at tage et smut ud på det gule marked. Der er nu ikke specielt gult derude, men navnet kommer sig at, at det er kinesere, som driver boderne. Markedet er som sådan ikke andet end en masse boder på rad og række fyldt med tøj og ting i alverdens afskygninger. Det var en sjov oplevelse at komme derud, udover at man pruttede om prise og blev man også, hvis man ikke var hurtig nok, hevet med ind i baglokalet for at se på kopivarer. Special price for you my friend…. Eller rettere sagt, ”meget billigt” – de gule havde nemlig næste alle sammen godt styr på, hvem der talte dansk og kunne sige en del gloser på dansk.
Det sidste vi købte var en kuffert, Louise havde nemlig givet sin en tur ned ad trappen, så hendes kuffert havde et lidt udhængt hjul. Vi fik hurtigt puttet alle vore indkøb ned i kufferten og så gik turen ellers tilbage til byen. Efter en kort overvejelse blev vi enige om at sende mor retur til hotellet med de indkøbte sager, Louise og jeg satte os ved Charles bridge og nød udsigten. Da mutti dukkede op igen, gik vi så atter mod shoppingområdet, vi skulle lige bytte noget fra dagen før og derpå fandt vi et chokolade museum, man er vel chokoladefan. Det var nu ikke det vilde, men vi fik da lov at smage deres hjemmelavede chokolade efter en demonstration.
Om aftenen tog vi så sporvognen til den gamle bydel, der gik vi så lidt rundt før vi fandt et hyggeligt sted, hvor vi kunne få nationale retter, det var nogle sjove kombinationer på menukortet, men maden smagte fantastisk. Aftenen blev afsluttet med kortspil på værelset:)
Sejltur på Moldau
Lørdag startede med en sejltur på Moldau, vi havde valgt en kortere tur i små hyggelige både, som man gik om bord nede under Charles bridge. Vores kaptajn var iført sømandstøj, og inde vi sejlede ud, fik vi både tilbudt is og noget at drikke. 
Efter sejlturen besøgte vi museet ved siden af og derpå gik jagten på restaurant Peklo… hvilket viste sig at være lidt af en opgave!
Sporvognene
Nu kommer første del om historien om sporvognene… vi gik over Charles bridge og tog en sporvogn op mod et kloster, hvor denne restaurant Peklo ligger – hvad er så specielt ved dette sted spørg i måske…. Jo, det er en restaurant som ligger nede under jorden og er forbundet med nogle drypstenshuler. Så et sted vi gerne ville besøge.
Første fejl begået af undertegnet, jeg var nemlig inde i turistinformationen for at spørge om, hvilken sporvogn der kørte derop, men glemte at spørge om, hvilket stoppested vi skulle af ved! Så da vi stod ved sporvognen, blev mor og jeg enige om, at det var det sted som hed noget med Klaster (kloster). Og op det gik… under turen kommer jeg så i snak med at par fra USA, Californien, og de skulle op til klosteret. Lidt efter vi afslutter vores samtale stod de af….
Første tegn på, at vi måske også skulle være hoppet af, men stædige som vi er, fortsætter vi op til det aftalte stop… (det var næste endestationen). Her ligger rigtignok også et kloster, bare ikke det vi søgte!
En venlig dame med hund fortæller os, at vi skal 5 stop tilbage. 10 min senere er vi så tilbage ved den plads, hvor de rare mennesker fra USA stod af (de skulle i øvrigt med samme fly til München som jeg søndag morgen). Nå, så beslutter vi os for at spørge om vej, og mor får besked på der er lige op og så lidt til venstre… ja, det er så indgangen til klosteret og ifølge kortet er det vist forkert, så vi går lidt frem og tilbage.
Til sidst går vi så alligevel ind ad porten og ser så, at vejen (inde i gården) hedder det rigtige og lidt derfra står et skilt til Peklo… Hurra tænker vi, vi er nemlig ved at være ret sultne nu. Vi får hurtigt fundet stedet, men så lige præcis denne dag er det lukket! Typisk… Vi fik aldrig set klosteret, da vi nu bare ville finde et sted at spise… heldigvis fandt vi et sted ikke langt derfra, hvor vi fik 3 retters mad, god mad, til ingen penge.
Turen retur gik lige efter planen, næsten da. Vi ville nemlig lige hoppe af et stop før vi skulle, da vi på udturen så, at de var en masse boder nede ved havnekanten – de var så bare lukket kl. 16 da vi kom forbi igen! Så ingen øl til mor… istedet blev det til kortspil.
Revolutionspladsen
Tror lørdag var dømt til at gå galt, ift. sporvogne. Vi var lige et smut tilbage på hotellet og så blev Louise enig med sig selv om, at næste gang vi skal på tur, så er hun vejfinder mv. Nok også godt det samme for om aftenen, hvor vi ville tage sporvognene igen til revolutionspladsen, hvilket betød 2-3 skift, gik det galt igen… denne gang havde fru Nielsen ellers nøje studeret og noteret, hvor og hvordan vi skulle komme fra A-B.
Det gik bare ikke helt efter planen, så i stedet for at vi var kørt med nr. 17 og havde gået til pladsen, kørte vi rundt en god times tid, før vi kom på rette spor.
Men vi kom frem og fik da også kigget os rundt inde i det store indkøbscenter på revolutionspladsen. Derpå skulle vi så finde en restaurant, som mor kunne huske fra sidste besøg i Prag… hun var bare ikke helt sikker på, hvor den lå… vi fandt den heller aldrig, i stedet endte vi på en lille hyggelig café.
Så gik det ellers retur til hotellet, jeg skulle nemlig op (4,5 time senere), blev hentet kl. 4.30 på hotellet, hvor min tur mod Cypern begyndte.
Tak for en god tur:)
Kan kun takke min kære søster og mor for en fantastisk tur og mange gode oplevelser, som jeg ikke ville have været foruden, selv vores sporvogne-afveje. Glæder mig til næste tøsetur, hvor søs er vejfører!
Så må tiden vise, hvor vi ender;)
Hjemme på Cypern blev jeg modtaget af min lille krudtugle, der gik dog lige lidt inden hun begyndte at sige noget, hun skulle lige være sikker på, at mor nu var kommet hjem til hende igen:)
