En masse L’er

Lisbeth, Lise-Lotte, Louise og Lotte (undertegnet)… er bare en lille håndfuld danskere her på Cypern.

Så er der snart gået 14 dage fra vi forlod Danmark. I den tid har jeg mødt en masse mennesker, her iblandt en del danskere. Allerede den første Lørdag, hvor Morten, Mikkeline og jeg var gået en tur ned til vandet (5km = vabler, da vi ikke havde gået skoene til) kiggede vi forbi ”the candy shop”. Det er en ny butik, som nogle danskere åbner her i Paphos og de var i fuld gang med at få de sidste detaljer på plads. Her mødte jeg bland andet Lise-Lotte, Kim og Lisbeth.

Inden vi gik derfra, havde jeg fået Lisbeths nummer. Lisbet og Jacob har en søn på 20 mdr, Alexander – indtil nu ser det ud til de to små hygger sig sammen. De efteraber hinanden og har endda gået hånd i hånd:) Vi har sidenhen været i legestue et par gange, hvilket Mikkeline har syntes godt om, til trods for det hele foregår på engelsk. Det har også været godt for hende at komme ud blandt børn – Mor er ikke altid lige sjov. Men det har været mindst lige så godt for moren, at komme ud blandt andre voksne. Stort tak til Lisbeth for hendes venlighed og gode tips.

ImageImageLegepladsen

Jeg har også fundet en legeplads. Da jeg skulle finde den første gang tog det mig ca 30 min at gå dertil – heldigvis er der en genvej, som forkorter turen med 15 min. Det faldt i god jord hos prinsessen – især gyngen! Og selvfølgelig skulle Bamse gynge med. Sidste gang kravlede hun op på en rutschebane for børn i aldren 6-12 år…. Var dog lidt betænkelig ved situationen – så kravlede bag efter. Selve rutschebanen gik lige som en vindeltrappe. Men hun virkede ikke synderlig bange af sig. Igen var Bamse kommet med til tops. NÅ… men jeg skubbede Bamse ned af banen og sagde til hende hun skulle samme vej, selv skyndte jeg med ned fra den ca 3 m høje trappe, så jeg kunne tage imod hende. Da hun nåede mig, havde hun drejet sig baglæns, men hun virkede ok! Tænker dog, hun godt må vente lidt inden hun tager næste tur.

Efter legestue onsdag, var vi om eftermiddagen på en anden legeplads end den nær os. Her mødte jeg en masse søde mennesker, mange af dem var de samme fra legestuen. Mikkeline var med sikkerhed fyldt op med indtryk den aften.

Jobsituationen

Efter at have fået styr på tilmelding til jobcenter og social insurance, løb jeg onsdag ind i hende, som jeg havde talt med på jobcenteret, da jeg var på cafe med Lisbeth og børnene (jeg ved det…. laaaaang sætning). Vi har desuden en fælles bekendt – Lisbeth – det er nemlig Lisbeths gamle udlejer! Verden er lille.

Hun fortalte, at der var en stilling, som jeg måske kunne være interesseret i og at jeg skulle ringe torsdag. Der toghun dog ikke telefonen. Men så blev jeg ringet op fredag, af en anden en fra kontoret, han havde også fundet en stilling, som jeg kunne være interesseret i. Begge steder skulle de bruge en, som kunne tale engelsk, tysk og skandinavisk.

Jeg begav mig ned på kontoret og fik der papirer til begge steder – gik hjem og ringede til dem – fik af vide – send CV. Så da Mikkeline skulle sove, smuttede jeg ned på cafe centrale og fik ordnet det.

Det ene job er som salgsperson ved en juveler nede ved vandet og det andet er ude i lufthavnen som customer service person. Først nævnte job har jeg en jobsamtale ved mandag… så må vi se, hvad der sker. Det andet sted ville ringe først på ugen, håber dog også de vil se mig. Tror lønnen er bedre der, og så er der måske også en firmabil med i aftalen! Så det bliver spændende, hvad ugen bringer.

Som hund og kat…

Som i fleste ved er Mikkeline en stor dyreelsker. Så det er det rette sted vi er kommet til – her har næsten alle et husdyr. Der er rigtig mange hunde og katte her. Fra vores altan kan vi se ned på et område, hvor der er mange, som lufter deres hunde. Det tog ikke Mikkeline langt tid at finde ud af, så hun vil rigtig gerne ud og se, om der nu skulle komme en hund forbi:)

Over alt render der katte rundt, nogle ser mere sørgelige ud end andre… I dag, da vi gik hjem, gik vi forbi en blomster butik. Der lå en lille hund, som så rigtig sød ud. Da vi var nået lidt hen af vejen opdagede vi, at den fulgte efter os. Da vi ikke skulle have en hund, måtte jeg gå tilbage, håbede på den ville følge efter, hvilket den gjorde. Skyndte mig at smutte, da hunden var afleveret, så den ikke fik den ide, at følge efter igen.

Gå til sidste nye blog her

Har du spørgsmål eller kommentarer er der kun en løsning. Skriv dit spørgsmål eller din kommentar herunder

Loading Facebook Comments ...
Loading Disqus Comments ...