De skøre de cyprioter… eller er det bare kulturforskelle!?

Som i nok har kunne følge med i her på bloggen, så var jeg i går til min første jobsamtale. Det var lidt af en spøjs oplevelse…

Jeg ankom til tiden, som jeg jo har for vane. Går ind i butikken og præsenterer mig. Inde i butikken er konen ved at ekspediere et par og manden står og ser på. Jeg hilser pænt på og bliver bedt om at tage plads ved kassen/skrivebordet inde i butikken.

Hvorfor ikke tænker jeg! Ejeren smutter ud efter nogle papirer og kommet så tilbage og sætter sig på modsatte side af bordet. Han kigger lidt på mit CV og spørg mig om lidt spørgsmål.

Ved fremvisningsbordet beslutter kunderne sig vist for ikke at købe noget. De går og konen begyder at snakke løs på græsk. Alt i mens sidder vi og snakker og han lytter lidt til det jeg siger, samtid med han lytter til konen. Hun går nu frem og tilbage og snakker om who knows. Det er dog ikke første gang jeg har oplevet at cyprioterne sagten kan foretage flere samtaler samtidig eller ikke gør et færdig før de begynder på noget andet fx at ekspedere færdig inden de påbegynder en anden ordre, og det til trods for at jeg stod med pengene rakt frem mod hende.

Nå, det er hvad det er. Under den meget ordtomme samtale, skulle han da oså lige tage en telefon. Som dansker sidder man tilbage og føler ikke de er specielt interesseret i en samt at de opfører sig lidt ubehøvlet.

Han kiggede meget ned i papirene, spurgte lidt om løst og fast ifh løn, arbejdstider og pasning af Mikkeline. Der er mange cyprioter, som taler bedre tysk end engelsk, så han skulle da også teste mit tyske – hvilket jeg syntes var positivt. Så noget af samtalen foregik på tysk. Men generelt sagde han ikke meget, mens konen plabrede løs i baggrunden.

Hvor om alt er, så vidste han ikke helt, om han ville ansætte en med mine sprog eller en med russisk. Jeg er dog også efterfølgende kommet i tivivl om, om jeg overhoved har lyst til at arbejde  der. Der var ikke som sådan en fantastisk kemi – og der drejer sig om 48 timer om ugen – fordel ud på hele dagen (9-23) og så igen er de 8 timer delt ud på dagen, så man måske arbejder formiddag og aften!

Sådan er deres tider jo hernede – men håber stadig på også at skulle til samtale det andet sted. I dag er det helligdag, så forventer ikke at høre noget før tidligst i morgen.

Gå til sidste nye blog her

Har du spørgsmål eller kommentarer er der kun en løsning. Skriv dit spørgsmål eller din kommentar herunder

Loading Facebook Comments ...
Loading Disqus Comments ...