Året der gik…og historien om æblet og træet

Så det vist på tiden med en lille update herinde…

Så blev det 2013, et år som atter startede i Danmark, men allerede d. 2 januar gik turen syd over igen. 2012 bød på uventede drejninger, nye venskaber, nye arbejdsudfordringer og masser af sol og varme. Tilbage i januar 2012 var der vist ikke mange som vidste, at familien Madsen var ved at lægge nye planer. Det vidste vi såmænd hellere ikke selv, da vi med penge på lommen hoppede ind i det nye (nu forgangne) år.

Når vi ser tilbage, er der ingen af os der fortryder. Min største bekymring var, om Mikkline ville falde til og hvordan hun ville takle det at blive flyttet ud af de vante rammer. En bekymring jeg sagtens kunne have været foruden. Vi har nemlig en sej lille tøs:) Det var som om, at så snart hun så sit nye værelse med hendes eget legetøj (som Morten så smukt havde ordnet), så var alt OK! Selvfølgelig ville det aldrig have været det samme, hvis hendes ynglingsbamse ikke havde været med hende igennem hele forløbet! Mikkeline tilbringer rigtig mange timer i sit “nursery”, dvs. omgås af engelsk mere end dansk. Så nu, hvor hendes danske er begyndt at tage syvmile-skridt, er hun også begyndt at udvikle sit engelske sprog og sætte ord sammen – men hun blander stadig sprogene sammen!

Nu 9 mdr. efter vi kom til Cypern, en tid som er fløjet af sted, kan det være svært at forestille sig, at vi for kun et år siden stod og bagte boller i vores lejlighed i Århus – men så netop nogle billeder, som mindede mig om, hvor hurtigt ting kan ændre sig.

For ikke at skrive en roman, må jeg hellere komme til næste punkt på dagsordenen!

Historien om æblet og træet

Ja, 2013 var så året, hvor Mikkeline måtte sin første tur på skadestuen, efter et karbad med sin far, som endte med en flænge i hagen! Som jeg stod der på skadestuen, mens vi var 3 mand til at holde Mikkeline under sygningen, kunne jeg alligevel ikke lade være med at trække på smilebåndet – ikke fordi Morten blev lidt bleg og blød i knæene og måtte gå lidt væk – nej simpelhen fordi, at  jeg på samme alder måtte en tur på skadestuen og blive syet, da jeg også var faldet i badet – ja ja, æblet falder ikke langt fra stammen!

 Vi fandt i samme ombæring ud af, at sygehuset virker fint og at vi ikke behøvede at vente på det blev vores tur, måske også fordi der var meget få mennesker og så fordi de har en politik her, hvor børn kommer til hurtigt. Det samme var sig gældende i tirsdages, hvor stingende skulle ud – nu var vi kun to mand til at holde – her var hospitalet dog fyldt, men alligevel kunne jeg gå ind på afdelingen, sige at vi skulle have sting ud og kom direkte ind og fik det ordnet – jeg have ellers taget proviant med, så jeg kunne underholde Mikkeline mens vi ventede, som man jo er vant til fra DK.

 

Har du spørgsmål eller kommentarer er der kun en løsning. Skriv dit spørgsmål eller din kommentar herunder

Loading Facebook Comments ...
Loading Disqus Comments ...